Terror i København

Bjarke og jeg lavede ikke rigtig noget i går, så vi var hjemme i nat, da det andet skyderi skete i København i Krystalgade. Vi så derfor TV2 News i nat og igen det meste af dagen i dag. Det er meget surrealistisk, synes jeg, alt det, der sker. Jeg havde nemmere ved at forstå det og at føle "det rigtige" med Charlie Hebdo-angrebet i Paris. Jeg kan ikke rigtig tage det helt ind, dét som er sket i går og i nat. Jeg føler ikke så meget lige nu, men jeg følger med og ved selvfølgelig rationelt, at det er forfærdeligt og tragisk og det rene vanvid.

Jeg har boet ud til Krystalgade, hvilket gør, at jeg ikke kan lade være med at forestille mig, hvordan det må have været at bo i Indre By i nat. Til gengæld bor jeg jo ikke længere i København, så jeg har ikke mærket på egen krop det ekstra opbud af politi... eller for den sags skyld nogen personlig frygt for hændelser i mit område. Jeg har ikke snakket med mine venner i København endnu, men mon ikke de har oplevet angrebene anderledes end mig? Mere virkeligt? De er nok mere bange også? Jeg er ikke mere bange for mit eget liv, end jeg var, da der var terror i Paris, Madrid og London. På den måde er København langt væk. Jeg vil gerne føle mig lidt mere berørt og oprørt, fordi det virker mere rigtigt end den numbness, jeg i stedet føler.

Vi ved jo ikke med 100% sikkerhed endnu, at angrebene var deciderede terror-aktioner, selvom det er svært at tænke andet. Den nu døde, formodede gerningsmand var kendt af PET hvilket tyder på, at han ikke bare var en ensom galning, ligesom forløbet ligner hændelserne i Frankrig, og altså tyder på politisk funderede, gennemtænkte terroraktioner. Men indtil videre er det ikke bekræftet, at det er terror, så man kan ikke officielt konkludere det helt vilde endnu. 

Vi fortsætter med at følge med i nyhederne... Selvom vi dog holder en pause lige nu. Der er grænser for mange gange, man kan overskue at høre politiets pressemøde genudsendt, og de samme informationer gentaget igen og igen. Jeg har også lidt svært ved de mere symbolske statements fra politikere og deslige. De føles glatte og hule, selvom de prøver at være dybfølte og højstemte. I don't know.... Måske bliver det heller ikke bedre, når tv-journalisterne læser op af udenlandske politikeres tweets, der udtrykker "dybfølt sympati med Danmark". Hvornår er Twitter blevet stedet, hvor man udsender officielle erklæringer? Åha...

Nå, men altså... jeg ender nok med at lave et par modeindlæg i dag - jeg tror bare, at jeg har behov for at sige, at selv om jeg skriver på min blog om primært mode uden reflektere alverden, så er jeg stadig opmærksom på andre ting i verden.

Håber, at I klarer jer derude. Stakkels ofre og pårørende. Jeg håber, at der ikke sker flere kedelige ting i sagen i dag.