torsdag den 26. september 2013

Jeg skaber, derfor er jeg.


Nu er jeg også begyndt at lege med stentøjsler hjemme i lejligheden, og jeg sad meget af dagen i går og lavede små skulpturer. Det er virkelig rart og sjovt - jeg forsvinder ind i min egen lille verden... selvom jeg dog hører radio imens. Det giver også god samvittighed, fordi det immervæk ikke føles som "spild af tid" i forhold til at hænge på nettet, som jeg er lidt for god til. 

Jeg har længe ønsket at bruge mere tid på at "være kreativ", så det er rigtig godt at have lidt forskellige medier at skiftes mellem herhjemme. 

Svensk Elle har fotograferet et par billeder, som I kan se, i et formværksted, og selvom det måske ikke er verdens mest fantastiske billeder, så er jeg vild med al form for værkstedsæstetik - fra kunst til håndværk og mekanik. Når jeg er på Fanø, kan jeg rigtig godt lide at gå en tur over i min morfars gamle værksted. Han døde sidste år 99 år gammel, og hans tømrer- og snedkerværksted står stadig og ser ud, som det gjorde i 1960'erne, men også som om, at min morfar forlod arbejdet i går og kommer tilbage i dag. Det er som at være på museum, men et af dem, der kan føles, mærkes, duftes... 

Desværre har jeg nok ikke helt lov til at lave vores lejlighed om til værksted... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar