mandag den 8. juli 2013

Forvrænget torso


Så er jeg blevet færdig med endnu en skulptur i stentøj. Denne gang en en kvinde torso med en umulig krop. Den var sjov at lave, og den såmænd også blevet fin nok, men jeg har lyst til at justere en masse ting, når jeg ser på den  (jeg er fx træt af den dybe linje på maven fra hals til skridt, og jeg er heller ikke helt tilfreds med brysterne:)). Sådan er det jo. Så må man lave en ny.
Folk, der har set den, synes næsten alle, at den ligner en skulptur, de har set før. Det er sikker også rigtigt, for jeg synes også selv, at jeg har set noget lignende. Men den er dog lavet uden noget forbillede, og jeg har ikke kigget efter noget, så jeg har ikke bevidst forsøgt at kopiere nogen. Faktisk havde jeg slet ikke tænkt, at jeg ville lave en torso igen.
Den er lavet i hvidt lertøj med 25 % chamotte. Jeg har ikke brugt rigtig glasur, men sprøjtet oxider på den. Det skal jeg helt sikkert prøve igen. Jeg har indtil videre haft svært ved at få glasur til at se pænt ud på mine skulpturer. Der er et par steder, hvor jeg ikke har ramt medd oxiderne, så jeg kunne godt give den et ekstra lag og brænde den igen... men jeg er frygtelig utålmodig, så det gider jeg ikke vente på. Nu kom den bare med hjem!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar