Drawing a girl

Da jeg var barn tegnede jeg hele tiden. Som teenager blev det mindre og mindre, og da jeg startede på universitetet som 21-årig holdt jeg helt op med at tegne andet end kruseduller i margen på mine noter fra forelæsningerne.

 I disse år kæmper jeg for at genfinde mit kreative talent... Og jeg har da heldigvis været mere produktiv i 2013 end i mange år, men jeg har tit svært ved at komme i gang... I ved, hvad skal jeg lave/tegne/modellere/etc? Og orker jeg? Det kræver mere energi at være kreativ end.. say, se en film eller læse modeblogs;) Til gengæld kan jeg glemme tid og sted, når jeg er godt i gang. Det er en fantastisk følelse.

Når jeg ingen ideer har, så er der et motiv, som jeg altid vender tilbage til. Jeg har altid haft en svaghed for at tegne mennesker, og da jeg altid har købt modeblade, har jeg altid tegnet efter fotomodeller. Det er en god øvelse, men ikke så selvstændigt - og modellerne er altid tynde (det kan hurtigt blive kedeligt).

 Jeg tegner bare i en notesbog. De skal ikke bruges til noget. Jeg øver mig bare. Har det sjovt. Jeg har redigeret billedet i photoscape... igen fordi det var sjovt!

Mine mennesker kommer aldrig til at ligne modellen helt. De får altid et andet udtryk, en anden personlighed...  Jeg kan ikke tegne portrætter, der ligner. Det er utroligt. Nogle kan tegne vellignede portætter med en hurtig streg. Jeg er her ret detaljeret, men alligevel er billedet helt off i forhold til Franzi. Øjnene, lijerne... Meget off. Men. Jeg tror, at det er godt nok, at mine mennesker får deres eget liv. 

Modellen her hedder Franzi Müller, og hun er en fantastisk model. Hendes ansigt er ikke klassisk smukt, men jeg er helt vild med det. Måske netop fordi hun ikke er en klassisk skønhed, men til gengæld er utrolig... "regal". 

Her har I billederne, som jeg tegnede efter.