Lidt om en stentøjsfgur

Jeg er begyndt at lave en del lerskulpturer derhjemme, efter jeg er blevet gladere og gladere for mediet. 

Jeg har et arbejde på et formværksted i øjeblikket, hvorigennem jeg er blevet præsenteret for keramik. I den første periode lavede jeg kun en lille smule - jeg var ret bange for at sætte mig på værsktedet og arbejde, mens folk kunne kigge og "tænke sit"... jeg var bange for ikke at kunne finde ud af det. På det punkt er jeg en tøsedreng. Jeg kaster mig ikke bare ud i ting. Jeg bruger lang tid på at kæmpe mod mit behov for sikkerhed: at kunne, at være god, at få ros. Den slags. (Jeg er meget misundelig på dem, der ikke tøver med at prøve nyt, bare gøre, prøve ting af... og som rejser sig op - med et smørret grin, når de fejler, og straks går i gang igen).

Nu hvor jeg efterhånden føler mig rimelig godt hjemme på værkstedet og ikke længere er så bange for at arbejde med mine egne ting foran andre (selvom folk kommenterer og har mange (forskellige) meninger om mine ting), så er jeg faktisk blevet så glad for ler (eller i dette tilfælde stentøj), at jeg også er begyndt at arbejde med det derhjemme. Det er superhyggeligt at se tv-serier eller høre radio, mens jeg arbejder med ler. 

Jeg har ikke noget værktøj herhjemme endnu - kun et par pensler og en grøntsagskniv, som jeg havde i forvejen, så jeg har især lavet forskellige pigge-figurer, som ikke kræver særlig meget andet end tålmodighed.

 Jeg har dog de seneste par dage forsøgt at lave en figur ud at mit restler (fra næste figur går jeg over til rødler (stadig stentøj)), og det er gået okay, selvom jeg synes, hun ligner lidt en statuette. Det er jeg ikke så tilfreds med. Oh well.

Det er svært at sætte sig med en lerklump og så bare gå i gang uden at have en idé i forvejen... Ideerne til nye figurer formes tit, mens jeg ikke er i nærheden af ler... 

Jeg ville denne gang lave noget mere figurativt efter en periode med lidt mere abstrakte skulturer. Jeg ville gerne lave noget med et ansigt, fordi jeg kun har lavet en enkel anden figur med et detaljeret ansigt, og jeg ville gerne øve mig. Samtidig var jeg blevet opfordret til at gå videre med mine piggefigurer...

 Spontant fandt jeg en tegneblok frem og kradsede nogle ideer ned - det tog ikke mange sekunder at lave tegningerne herover. Det handler om at få ideerne ned, før jeg glemmer dem igen og ikke så meget at være præcis eller gøre dem pæne. Det kan man altid gøre senere, hvis det er nødvendigt.
Jeg ville gerne lave noget pretty. I kan sikkert regne ud, hvilken figur fra blokken, jeg gik i gang med?

En af de ting, der er sjovt ved ler, er, at man arbejder med en figur fra alle vinkler. Det er anderledes fra tegningen... Jeg har altid tegnet meget, og der er mange ligheder, mens forskellene er sjove at opleve og udforske.

Hvis det skulle være en statuette, så skal den jo have et navn (ligesom Oscar og Bodil...). Jeg kunne opkalde den efter bloggen, og kalde hende Asha.... Og årets Asha går til.... Men der er også andre muligheder... Man kunne såmænd også kalde den Flemming og hentyde til en omgang gender-bending? Flemming med de tusind pigg(kk)e. Eller jeg kunne opkalde hende efter Louise Brooks, der gjorde lige præcis denne frisure berømt i 1920'erne...  Hun kunne være den lille havfrue strategisk belagt med koraller? Ariel? Bum bum... Jeg vil tænke over det;) 

Nu skal den jo også lige overleve brændingen!