torsdag den 1. marts 2012
Første forårsdag
Jeg kan huske fra dengang, jeg var tweener og kunne lidt Spice Girls, at Posh Spice aldrig smilede, fordi hun quote ikke ville have smilerynker end quote. Jeg ved ikke, om det er min begrundelse, though I mos def got that Posh cranky face down.
Jeg har fået genopladet mit kamera, og det skulle fejres med et outfit billede. Jeg startede bloggen i sin tid, fordi jeg synes, at det var meget sjovt at have billeder af det tøj, som jeg tager på i hverdagen, at se tilbage på. Man går jo ikke normalt rundt og tager billeder i hverdagen, så før bloggen har jeg nærmest kun billeder af mig selv fra højtider og ferier og andre særlige begivenheder. Det er ikke hver dag, jeg tager et billede. Og jeg behøver i hvert fald ikke at vise billeder af mig selv til offentligheden hver dag. At have blog er imidlertid en god anledning til at få taget et billede i ny og næ. Det er sikkert også rart nok for de læsere, der følger med her, at få et ansigt på bloggeren.
Det er ikke fordi jeg føler min stil udvikler sig særlig meget. Skjorten her er fem-seks år gammel og fra H&M. Når jeg kigger tilbage i gamle outfitbilleder på bloggen, så er den med flere gange. Jeg var en smule større (ikke meget, men stadigvæk), da jeg købte den, og jeg var så stolt over at kunne passe en størrelse 34. Det var dengang, hvor jeg hellere ville købte en størrelse for lille for at få det bedre med mig selv. I dag foretrækker jeg lidt for store skjorter og køber gerne medium, hvis det giver mening, selvom jeg er en xs/small, men jeg er stadig rigtig glad for denne.
Jeg går oftere med makeup nu end tidligere. I flere år brugte jeg kun makeup til fester, men i takt med at mit akne er blevet til ar og misfarvninger i huden, får jeg det bedre med mig selv, når jeg bruger en smule makeup.
Etiketter:
My look
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar