tirsdag den 4. september 2012

Nye sko til mig


I weekenden smed jeg to par ballerinaer ud. Jeg kunne have smidt dem ud for mange måneder siden, men jeg er ikke et smid-ud-menneske (jeg tænker altid, hvad nu hvis og gemmer ting bare fordi), så jeg har beholdt dem, selvom de var slidte, revende og helt sikkert lugtede. De ville ikke engang være fair at aflevere til genbrug. 

Anyways, i sidste uge fandt jeg et par ballerinaer på trendsales. Jeg tog mig derfor sammen om at smide mine gamle ballerinaer ud. Mens de gamle var fra Pieces og noget shizzle, så er disse i lidt bedre kvalitet og fra mærket French Sole. De er i ponyskind (eller noget som ligner) og har et fint leo-agtigt mønster. De liver også mere op end de to par, som jeg smed væk - de var begge sorte lige som ca 85 % af mine sko.

Problemet er størrelsen. I can make it work, men de er lidt små i det. De er ellers en 39, og da jeg normalt svinger mellem 38 og 39, var jeg helt sikker på, at jeg kunne passe dem. Jeg har aldrig nogensinde brugt 40 i sko. Skoen her svarer til en lille 38'er. Jeg har siddet og æltet dem lidt, så de ikke er så stive i det og former sig lidt mere efter min fod. Når jeg har gået lidt i dem, skal de nok passe. Håber jeg.

I gymnasiet købte jeg altid størrelse 38. Hellere lidt for små end lidt for store, tænkte jeg dengang. Jeg syntes, at mine fødder så store ud (jeg syntes dengang, at alt var for stort ved mig - næse, lår, ankler, fødder, arme... undtagen mine ører. De var små og fine), så det hjalp på det hele at klemme fødderne ned i 38 fremfor 39. Det gik også for det meste. Sko udvider sig lidt, og jeg blev vant til, at det godt måtte klemme en smule.

På et eller andet tidspunkt gik jeg væk fra hellere for lille-konceptet og begyndte at tænke hellere for stort, så det er lang tid siden, at jeg har haft for lidt for små sko. 

Ps. Jeg har et par ballerina-sko mere, som jeg burde smide ud. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar