Der var mange skønne sangerinder i 2012. Lad mig vise jer nogle af mine favoritter.
Øverst er der Julia Holter, der har begået et virkelig fint pop-avantgardistisk værk i form af Ekstasis fra 2012. Nummeret In The Same Room er det mest tilgængelige og er en skøn lille popperle, men albummet i sin helhed er virkelig anbefalelsesværdigt.
Fiona Apples nyeste album The Idler Wheel... har fået positiv kritik stort set over hele linjen og ligger i toppen af mange årslister over de bedste plader fra 2012. Jeg har egentlig ikke fået lyttet så meget til pladen, selvom jeg har haft den i lang tid... Nu er jeg dog i gang med at lære den at kende, og indtil videre er jeg faldet for den smukke Werewolf.
Jessie Ware laver r'n'b pop soul... ja, det er lidt cheesy, men ret lækkert, og jeg er faldet pladask forsinglen Wildest Moments, som jeg går og synger for mig selv hele tiden. Jeg bliver snart træt af nummeret, men heldigvis er der andre rigtig gode numre på debutpladen Devotion.
Grimes har ikke bare taget musikverdenen med storm i 2012, men også modeverdenen... Hun er helt sikkert den mest fashion-cool af de valgte sangerinder. Visuelt er hele hendes univers meget appellerende. Bare se videoen. Men hendes elektropop er altså virkeligt godt i sig selv.
Sharon Van Etten har også lavet et utrolig fint album i 2012. Videoen til Magic Chords er flot, og jeg er vild med nummeret. Nummeret Serpents er også rigtig godt, hvis man vil have mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar