Jeg ved ikke, om jeg får taget så mange outfitsbilleder og personlige billeder i den næste tid... måske... men der sker mange ting i min familie lige nu, der fylder, og jeg har ikke rigtig lyst til at få mit trætte ansigt på bloggen... I stedet kan I få et par billeder af nogle af de keramikting, jeg er i gang med...
Torsoen er færdig (jeg kan ikke mere...) og skal nu bare tørre. Fanøkonen er ikke færdig - jeg mangler stadig at færdiggøre skørtet samt små detaljer hist og her.
Jeg kan godt lide at skulpturere. Lige nu øver jeg mig stadig. Men jeg håber, at jeg kan finde på noget kreativt snart. Noget lidt originalt... Faktisk har jeg lavet en kop, der er lidt kreativ, men jeg ved ikke, om jeg er helt tilfreds med glaseringen (billederne nedenunder). Billedkvaliteten er heller ikke så god.
Derudover har jeg lavet nogle små dyr, som er i ovnen i skrivende stund.
Tingene her har jeg lavet ud fra min hukommende - men tror, at jeg vil prøve at printe nogle billeder ud fra nettet og bruge som inspiration.
Jeg har før vist jer min første keramikkreation her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar