torsdag den 24. januar 2013

Searching for Sugar Man


I mandags var jeg i Øst For Paradis og se den Oscar-nominerede dokumentar om den amerikanske musiker Rodriquez: Searching for Sugar Man. Han indspillede i 1970'erne to fænomenale albums, der desværre floppede totalt i USA. 
Ad omveje blev hans musik dog kendt i Sydafrika, hvor han sælger i millioner. Han blev lige så stor som Beatles og Bob Dylan - og større end Rolling Stones. Det sker midt i apartheid-regimet, hvilket betyder, at der er lukket for informationer til og fra Sydafrika. Ingen sydafrikaner aner derfor noget om, hvem Rodriquez egentlig er, og der opstår på et tidspunkt en myte om, at manden satte ild på sig selv til en koncert og begik selvmord. 
Hvad der i virkeligheden blev af Rodriquez, handler den første del af historien om... Men jeg vil næsten ikke sige mere om selve handlingen. 

Jeg vil til gengæld gerne anbefale filmen. Det er fint lavet, og man går derfra dejligt glad. Derudover er det en ret utrolig historie. Musikken er også dejlig .Jeg kendte ikke Rodriquez, men musikken er flot og lyder på en eller anden måde velkendt. Melodierne er let tilgængelige og flotte. Lad os høre et par numre...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar