onsdag den 27. februar 2013
Oscarkjoler 2013
Vi skal da se på kjoler fra Oscar Night... Det plejer jeg jo. Ligesom jeg plejer at være vågen hele natten og se uddelingen, hvilket jeg også gjorde søndagnat. Det er som altid et langt show, der aldrig helt lever op til forventningerne. Værten er altid lidt off og ikke sjov nok, kjolerne er aldrig helt på smukke, som man ville ønske, og der er altid alt for mange kedelige takketaler.
Også i år, men det er ligesom en del af pakken. Jeg elsker the Oscars!!!
Nå, kjolerne. Lad os starte med de to vindere! Anne Hathaway vandt jo for bedste kvindelige birolle, mens Jennifer Lawrence vandt for bedste kvindelige hovedrolle. Meget passende lignede J.Law bruden, men A.Hath lignede hendes brudepige. Et tilfælde?
Jeg kan egentlig godt lide Anne Hathaways Prada-kjole og synes, at hun ser rigtig smuk ud. Jeg finder hende normalt ret irriterende i interviews (og som Oscarværtinde), men hun er en dygtig skuespiller og meget smuk.
Jeg er vild med Jennifer Lawrence, men kjolen... uha nej. Jeg ved, at den var populær på Twitter, men den er alt for... princess bride for mig. For tung og stor i bunden - og så synes jeg ikke, at stropløs er for Jennifer Lawrence. Min mening, off course.
Tre glamourøse glimmerkjoler... Jeg er ret vild med dem allesammen. Jessica Chastain var min favorit på den røde løber i år. Jeg er i forvejen vild med hende som skuespiller og finder hende helt ekstrem smuk. Denne karamelrosa nude er helt fantastisk til hende. Simpel og glamourøs. Og så er hendes krop perfekt til denne type kjole.
Halle Berry så rigtig godt ud i tv. Bedre end på billeder... Jeg er ret vild med striberne og farverne, og kjolen er smukt skåret. Er jeg vild med skuldrene? Måske ikke så meget... Balmania er ligesom a thing in the past. Men hun ser godt ud og havde i det mindste valgt noget interessant!
Naomi Watts er en favorit blandt mange. Jeg er også fan. Underligt nok. Jeg har det ret svært med asymmetri, men her fungerer det helt perfekt. Jeg tror dog, at kjolen ville være flottere i en flot farve uden pailletter, men det er en detalje..
Bare fordi man ikke er 25 år, så kan man godt se fab ud på den røde løber. Jeg synes, at den franske skuespillerinder Emmanuelle Riva, der var nomineret for sin hovedrolle i Michael Hanekes Amour, så fantastisk ud i Lanvin. Hun fyldte 86 år på dagen. Godt gået.
Sally Field så næsten bedre ud end nogensinde i en rød Valentino drøm. Endnu mere i tv end på billederne... Men jeg har fået et nyt syn på Sally Field efter jeg i optakten så et klip med en gammel takketale med hende. Tåkrummende sjov.
Jeg kan godt lide Kerry Washington som skuespiller, og jeg finder hende virkelig køn i denne kjole. Jeg forstår ikke helt slæbet, men jeg er heller ikke et slæb-kind-a-girl. Farven er vild, men stoffet ser lidt billigt ud. I don't know? Jeg kunne godt være mere nitpicky, men jeg hellere lade være.
Charlize Theron så super ud med helt kort hår... hun er allerede blevet sammenlignet med Miley Cyrus en milliard gange på nettet. Oh well. Jeg synes, at hun ser skøn ud i hvid Dior. Igen... hvid bliver hurtig brudekjoleagtig, men om ikke andet er hun en smuk og cool brud.
Så er der Alicia Vikander, en svensk skuespillerinder, der spiller hovedrollen i danske En Kongelig Affære. Hun var virkelig pretty i Elie Saab. Den var smukkere i tv end på billeder, men det er stadig en fin sag. Mere pretty end cool, men rart med lidt farve. Selvom babyblå ikke lige er min kop te. Hun er dog så ualmindelig smuk, at hun ender som en af favoritterne alligevel.
Amy Adams er en gudsbenået skuespillerinde. Jeg er vild med hende. Og hun er så sød i interviews. Kjolen er smuk og fin til hende, men ALT for meget en prinsesskjole, der hører hjemme i en Grace Kelly film fra 50'erne. Jeg er slet ikke til kjoler, der fylder så meget. Hvor køn den så end er.
Ingen fest uden sort. Adele vandt en Oscar for titelnummeret til Skyfall, som hun også sang til uddelingen. Hun var virkelig dette års darling. Hun sang forrygende, og hun var bedårende, da hun modtog sin Oscar. Rørt, humoristisk og ydmyg som kun en brite kan gøre det. Sej kvinde. Hendes makeup var lig i øjet. Kjolen er lidt safe, men den er pæn nok.
Salma Hayek så godt ud, synes jeg. Hurtig glemt... Har ikke så meget at sige...
Sandra Bullock var også hoppet i en kjole, man har set før. Pæn, men boring.
Der er selvfølgelig mange flere kjoler fra Oscar-uddelingen, men dem må I se på andre blogs eller websites. Jeg regner til gengæld med også at lave et indlæg om kjolerne fra Vanity Fairs Oscar Party.
Etiketter:
celeb style,
red carpet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar