Jeg var på Aros i fredags (desværre ikke for at se den nu færdige udstilling med Edward Munck, fordi der skulle man bestille billetter lang tid i forvejen - så den fik jeg ikke set. Øv). Jeg havde min nevø med og vores besøg var ret spontant. Det viste sig til min store overraskelse, at han gerne ville på museum. Han ville gerne op i regnbuen på taget samt se parteret hest i syltetøjsglas (det værk af Bjørn Nørgaard var desværre pakket væk, mens der var Munck!).
Vi havde en fest på museet. Han er 13 år, og det var sjovt at se ham forundret over moderne/contemporary kunst.
Vi havde en fest på museet. Han er 13 år, og det var sjovt at se ham forundret over moderne/contemporary kunst.
Nå, jeg tror nu ikke, at min nevø synes, at Yves Klein var det fedeste på museet, selvom han dog godt kunne forstå min begejstring for hans hele specielle blå farve. Jeg tog et par billeder (hvorefter jeg blev irettesat af en kustode: "Ingen blitz", og så lod jeg kameraet ligge i tasken resten af besøget).
Jeg elsker Yves Klein. Jeg elsker hans blå farver. Egentlig bruger han mange forskellige nuancer, men de er alle i samme familie. Nederst kan I se de blå nuancer i Pantonefarver.
Det er i øvrigt en særudstilling med Yves Klein, som vises sammen med to andre kunstnere i samme stilart/tradition/whatchamacallit. Klein fylder mindst. Den ene af de andre, Anish Kapoor, bruger rød voks og den anden, James Byars, hvid marmor. Jeg var ret vild med det. I kan læse om udstillingen her. I kan se den indtil 26. maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar