Jeg er for tiden i krise hver morgen, når jeg tager hjemmefra, fordi jeg ikke kan finde ud af at dække mine urenheder på en pæn måde. (Jeg fik ikke lige fornyet recepten på noget antibiotika og clindoxyl i sidste måned, og det hævner sig, når man døjer med akne). Jeg eksperimenterer med nye metoder hver dag. Fingre, pensler... Forskellige lag. Alt muligt. Mine concealers er enten for lyse, mørke, gule, røde, tørre eller tynde. Eller også matcher de bare ikke mine foundations eller farvede dagcreme.
Jeg kan ikke bare prøve mig frem med tusind køb af forskellige concealers... det har jeg ikke råd til. Mit seneste køb var en concealer fra MAC. Troede, at den ville være the shit, fordi alle makeup pro's elsker MAC. Den får desværre min hud til at "kage" og gør det nærmest værre. Jeg har også prøvet med lidt mineralpudder, men jeg er egentlig ikke til pudder. Mon dieu, det er svært.
Nu til det nye... Jeg har læst lidt med hos Pudderdåserne..
Pudderdåserne foreslår, at bruge "correctors" i stedet for concealers. Det er noget med, at concealers tit ender med at fremhæve bumserne i stedet for at skjule dem, hvilket jo ikke er meningen. I stedet skal man bruge kontrastfarver til at korrigere med... De blå rander under øjnene får fx lidt pink corrector, mens de røde bumser får gul eller grøn corrector osv.
Læs om at dække urenheder her samt forskellen med concealers og correctors her.
Jeg har før haft en corrector-pallette fra Wet n Wild. Den er super billig og god, så den ville jeg købe igen, hvis jeg ellers kunne finde den. I første omgang prøver jeg en fra E.L.F. (ikke den på billedet, en anden farve). Den koster ca 40 kroner. Billigt!
Pudderdåserne bruger vist en fra Make Up Store, men den kan man ikke længere købe i Aarhus.
Ikke alle mærker laver Corrector-kits, desværre, så de kan være lidt svære at finde. Produkterne nedenunder har jeg fundet på forskellige webshops, der alle sender til Danmark.
1) Stila 2) Benefit 3) Viva la Diva 4) ELF 5) Smashit 6) Wet n Wild
Ingen kommentarer:
Send en kommentar