tirsdag den 5. februar 2013

Super fin styling i UK Vogue


Jeg er helt vild med denne modeserie fra engelsk Vogue (march 2013). Stylingen er lige i øjet. Alle mine yndlingskollektioner fra ss13 bliver brugt på den allerbedste måde (Dries Van Noten, 3.1 Philip Lim, Haider Ackermann, Bottega Veneta +++) og modellerne Juliana Schurig og Meghan Collison er perfekt castet. Josh Olins har fotograferet... Hans billeder er altid meget smukke.
Jeg ville gerne se ud som Meghan og Juliana hele foråret (desværre ville det kræve alt for mange ny-indkøb, og jeg skal spare, spare, spare).
Puha, jeg synes ellers, at UK Vogue har fat i den lange ende for tiden. Jeg købte til togturen i går februar-udgaven, og udover fantastiske modeserier, så er læsestoffet helt i top. Artiklerne er velskrevne, jeg lærer altid nye ting om mode og bliver dejligt inspireret - derudover var der en fin artikel om Game of Thrones (big yay!) og en artikel om, hvordan finanskrisen har fået os til at shoppe anderledes (samt meget andet godt...). Når jeg læser udenlandske modeblade føler jeg mig sjældent talt ned til som med danske modeblade, hvor man tit føler, at modeinteresserede i Danmark tilsyneladende ikke er så intelligente... hverken læsere eller formidlere. 
(jeg vil dog gerne rose dansk Elle i denne måned).
Forsiden i januar med Kate Upton var også meget smuk, men det købte jeg ikke. Jeg ville købe magasinet oftere, hvis ikke det kostede ca 100 kroner i Danmark (hvorfor, når amerikansk, tysk og fransk Vogue ligger på 65-70 kroner? Faktisk tror jeg, at Vogue US sommetider er endnu billigere...). 







2 kommentarer:

  1. Jeg er især vild med stylingen på det første og det næstsidste billede, så fint og på en måde tilgængeligt. De grønne sko på det sidste billede er yummy! Og blev lige mindet om at jeg stadigvæk mangler den perfekte sort/hvid-stribede skjorte.. Synes altid der er et eller andet galt med dem jeg finder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det første og næstsidste billede er også mine favoritter. Og ja, stylingen er både anderledes og kreativt, men ikke mærkeligt. Man kunne snildt gå klædt i den stil uden at ligne et fashion victim (måske ville jeg tilføje en undertrøje eller lignende under første outfit!)
      Og det med skjorten... det kender jeg godt. Jeg håber, at det lykkes dig!

      Slet