Jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg har en sporty stil. Bevares, jeg ejer da et par sneakers og kan velsagtens også finde shorts, t-shirts og en windbreaker i min garderobe, men jeg kan finde betydelig flere fine kjoler, skjorter og nederdele i mit skab.
Jeg har i mange år været mere betaget af det preppy college look end af urban street looket.
Jeg har i mange år været mere betaget af det preppy college look end af urban street looket.
Jeg var egentlig ret sporty klædt som tween og teenager, men blev lidt træt af det omkring 9. klasse, hvor jeg også stoppede med at spille håndbold (i nogle år). Jeg gad ikke længere være en sporty tomboy, men ville være intellektuel og kunstneragtig, og så var det ud med sportsmærker og den slags.
Den urbane street style har længe været populær i Danmark. Både blandt piger og drenge. Wood Wood er en af bannerførerne i Danmark. Bloggerne køber kasketter, sneakers og sweatshirts med kække statements. Det er altså hverken en ny trend eller en ny stil... Jeg har bare ikke interesseret mig så meget for den før nu.
Stilen signalerer frihed i form af god bevægeevne, funktionalitet og comfort. Man er lidt en tomboy, hvilket altid appellerer til mig. Som en pige, der oftere hænger ud med drenge end piger, er det at iføre sig sneakers til fest en god måde at føle sig på lige fod (!) med drengene i stedet for at føle sig som det andet køn....
Jeg er ret vild med stylingen af denne modeserie. Tøjet ville dog ikke klæde min krop. Modellen er lang og ranglet og uden former, og tøjet sidder på hende, som det sidder på min kæreste. Jeg derimod er kort og med hofter og kraftige lår. Jeg kan ikke gå all in på stilen her, men attituden er inspirerende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar