Titlen Orange is the new black lyder som noget fra et modeblad, men det er i virkelighed titlen på den nye Netflix (tv-)serie om Piper (Taylor Schilling), der kommer et år i fængsel for smugling. Det er 11 år siden, at hun gjorde det, og det var noget, hun gjorde for sin daværende kæreste. Sidenhen har hun mødt sin nuværende forlovede spillet af Jason Biggs, som hun bor sammen med.
I fængslet skal Piper vænne sig til, at nye regler gælder... og at ekskæresten er i samme fængsel. For ja, Pipers kriminelle ekskæreste er en kvinde. Hun spilles i øvrigt af Laura Prepon fra That 70's Show.
Hvert afsnit varer en lille time og er delvis drama delvis komedie. Den er sjov. Selvom der er flere kvinder med end mænd i castet, så er Bjarke mindst lige så begejstret som jeg. Det behøver altså ikke at betyde, at det er en tøseserie, men jeg ville undre mig, hvis ikke den bliver et kæmpe succes i lesbiske miljøer;)
Ok, vi har kun set de første afsnit, men det lover godt... Og hjemmesiden Vulture er pænt begejstret, og jeg plejer at dele smag med skribenterne derfra. Også Flaworwire er faldet for serien.
Stor anbefaling herfra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar