fredag den 23. august 2013

4 x Zara frakker


Jeg leder jo efter en flot frakke i år... som altid. Nederst til venstre har vi den type, som jeg er ude efter. Det er en klassisk peatcoat i navy blue, og den er endda rimelig i prisen: 699 kroner. Nu er vi sidst i måneden, og jeg planlægger at købe et kamera snarest, da jeg har fået lidt penge af min faster. Jeg skal dog lægge lidt til.. hvorom alting er, så er jeg lidt bange for at bruge penge lige nu... også selvom det kunne være lige præcis den, jeg har ledt efter i flere år?! 

Her ville det jo være nemmere, hvis Zara stadig lå i Aarhus. Så kunne jeg prøve den, før jeg kastede penge efter den. Webshops har det med at præsentere tøjet på den allerbedste måde - i virkeligheden kan kvaliteten være forfærdelig? Jeg ved heller aldrig rigtig med Zaras størrelser. Medium er ofte lidt stor til mig, men small kan godt være lidt lille. Man vil jo godt kunne have en trøje på under frakken. Det er lidt irriterende at skulle sende den tilbage, fordi størrelsen er forkert. 

Anyways, jeg er også faldet for andre frakker fra Zara. Jeg kunne pege over ti ud, som ville pynte i min frakkegarderobe, men nu holder jeg mig til disse fire. De er alle prisvenlige. Den nævnte peacoat er fra hovedlinjen, mens de tre andre er fra den endnu mere prisvenlige underlinje TRF.

Den øverste til venstre er selvfølgelig også blå, og den er helt utrolig pæn. Også når den er åben. Den har ikke fået pris endnu, da den lige er kommet op på hjemmesiden i forbindelse med den nyeste lookbook. I forhold til peacoaten er den nok lidt varmere. Uha, den frister altså også. Jeg er begyndt at kigge lidt udover peacoats, for i år SKAL jeg have en frakke.  

Jakken ved siden af kommer jeg ikke til at købe, for jeg mangler i højere grad en lang frakke end en kort, men den er supercool og ville gøre det sjovere at klæde sig på, fordi man har noget at vælge imellem. Det er nemlig det værste ved koldt vejr. Man har frakke på hele tiden, men de seneste fire år har jeg haft den samme frakke fra Monki. Jeg kan slet ikke holde ud at skulle se mig selv i den endnu en laaaaang vintersæson. Jeg hader den, men den er varm, og jeg er kuldskær. Jeg gad godt have ti smukke frakker at vælge imellem. Denne korte frakke her med pelskrave- og for koster 699 kroner. 

Den sidste er en Barbour-klon, men den er så pæn så pæn. Den er navy, why off course. Og den koster også 699 kroner. Åha, frakker. Kom hjem til mig og bo, vi ville få det SÅ hyggeligt sammen!!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar