tirsdag den 17. september 2013

Me in off white


Den sidste dag på Mallorca var vejret endelig godt - solskin, blå himmel, 28 grader.... selvfølgelig var det den dag, vi skulle hjem, og ikke på stranden... Vi ville checke vores bagage ind og så bruge nogle timer i Palma.
Jeg klædte mig i de lyseste farver, så jeg ikke fik det for varmt. Derudover kan jeg godt lide at have skuldrene dækket i høj solskin, så jeg ikke bliver rød. Jeg er total solcremefascist. Jeg smører mig ind konstant. Jeg er nok en af de blegeste danskere på et fly HJEM fra Mallorca nogensinde. 

Ellers var jeg ikke så glad for outfittet. Altså, det virker i teorien, men jeg følte, at det fremhævede de forkerte ting ved min krop... Jeg følte mig i hvert fald ikke så pæn, når jeg kiggede mig i spejlet i de tøjforretninger, jeg besøgte i Palma. Mine kropskomplekser spasser helt ud i øjeblikket, fordi jeg har taget på. Inden for de sidste tre-fire måneder er jeg gået en størrelse op i tøj. Meget af mit tøj passer ikke så godt længere. Det kan jeg slet ikke finde ud af at deale med. Synes jeg har spist og rørt mig, som jeg plejer. Synes endda jeg har passet på. Det skræmmer mig lidt. Jeg får noget nyt medicin, der kan forårsage vægtstigning. Jeg er praktisk talt holdt op med at ryge. Og jeg er blevet ældre... det kan jo være det, der gør det? Jeg håber bare, at jeg kan tabe mig igen ved motion og sundere mad uden at skulle være fanatisk.
Nå. Spændende, hva... 
Faktisk har jeg det ganske fint med første billede. Der sidder tøjet, som det skal, og vinklen er god:) Baggrunden er vores hotel.

Nederst dypper jeg fødderne i havet ved lystbådehavnen i Palma. Palma er cool and all, men vi blev hurtigt trætte af by... vi ville bare ud til vandet. Lystbådehavnen blev vores kompromis. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar