Så kom der lige - bang! - et Beyoncé-album, og det var tilsyneladende en overraskelse for ALLE. Medierne er i hvert fald vildt imponeret over, at der ikke har været nogle rygter, ingen leaks, ingenting, og så er der endda lavet musikvideoer til alle numre (det burde da have vagt nogen opsigt, ikke?) Hun kalder det nemlig et visuelt album.
Det er fint nok med mig. Jeg er mere interesseret i de store popdronningers visuelle fremtoning end jeg er i musikken. Jeg elsker både Rihanna, Miley og Beyoncé for deres looks og medie persona. Janelle Monae er også cool, mens Lady Gaga er lidt for meget kostume, for lidt mode til at interessere mig i øjeblikket. Og så er der alle de andre: Lana Del Rey, Katy Perry, Britney Spears, Kesha, Pink osv. osv. (Der er jo popstjerner nok til at fylde et fodboldstadion).
Jeg lytter til al slags musik, men jeg plejer at være ret sen til at få hørt den musik, der ellers finder vej til hitlisterne. Jeg opsøger den nok ikke af mig selv - hvis jeg havde en bil, så ville jeg nok høre en del mere musikradio, men store hits har det jo med at finde vej alligevel, og jeg kan godt genkende et hit, når jeg hører det. Om Beyoncés album er godt, ved jeg ikke. Jeg har kun hørt et par enkelte snippets i morgen-tv på DR2. Anmeldelserne er blandede, men fans er meget begejstrede, og sådan plejer det vel egentlig også at være med popplader, ikke?
Men jeg kan nok ikke lade være med at få set musikvideoerne på et tidspunkt. Hun er jo pæn og sej at se på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar