Dette outfit repræsenterer ganske godt, hvad mange unge, cool mennesker i Aarhus går i for tiden. Skoene er måske fra Dr. Martens i stedet for Prada, og den lange herrefrakke er nok heller ikke fra Louis Vuitton, men altså, lange herrefrakker og tunge herresko har jeg set på mange cool piger på gaden især i det sidste halve år.
De her unge mennesker foretrækker en silhouet, som er temmelig anderledes fra noget, jeg nogensinde har gået i. De lange frakker især. Bevares, jeg har haft min Dr. Martens-tid i både folkeskolen og gymnasiet, men det var noget med et par bukser med vidde ud over skoene, så kun snuden stak ud samt en lidt for kort t-shirt til alt for lavtaljede jeans, hvilket blev forsøgt kompensereret med en lang hvid undertrøje, så maven ikke blev forkølet;) Jeg var vild med store strikkede tørklæder og stramme cardigans. Jeg tror ikke, at ordet "oversize" var en ting endnu, da jeg gik i gymnasiet... Ikke til at begynde med i hvert fald.
Jeg kommer nok ikke til at efterligne disse gumnasiepigers stil, selvom jeg er ret vild med silhouetten. De her pigers stil minder mig om, at jeg læste en fyr foreslå - i en voxpop om mode og stil i Aarhus - at fredag eftermiddag foran Aarhus Katedralskole (gymnasium i midtbyen) er Aarhus hippeste modespot. Mon ikke!
Jeg tror bare, at jeg er kørt fast i en anden stil. Jeg købte et par billige, sorte skinny jeans i stretch igår og har taget min stribede Wood Wood-trøje på i dag. Radical, huh?!
Med at køre fast i en stil, mener jeg, at man har besluttet sig for en stil, som både klæder én og synes klassisk forever nice... Det sidste er noget, man tror. Jeg tænkte over det sidste i går, da jeg så en kvinde i gården, som jeg ville skyde på var sidst i 30'erne. Hun var klædt i tøj, der var hipt for 5-10 år siden... Ikke sådan at hun var håbløs umoderne. Hun fulgte bare ikke så meget med tiden måske. Silhouettten var stram - ingen volumen - bortset fra en smule vidde forneden i hendes mørkeblå jeans. Bukserne var desuden rimelig lavtaljet; man kunne se bæltet; hun havde en stram, kort skindjakke på og indenunder en kort, stram cardigan halvt knappet over en t-shirt samt et lille tørklæde. Hun så godt ud, men hun afslørede sin alder ret tydeligt. Få under 35 år ville se ud præcis, som hun gjorde. Mange over 35 ville.
Hun lignede en, der havde fundet sig til rette i en stil i sine 20'ere og ikke havde ændret det vilde siden.
Jeg klæder mig nok heller ikke radikalt anderledes om 10 år i forhold til nu og at jeg stadigvæk til den tid vil føle mig ganske smart, mens gymnasieelever til den tid vil finde mig total uncool og old-person-agtig.
Sådan havde jeg det i gymnasiet med ældre generationer. Man kunne i mange år se, hvordan shabby chic blev ved med at præge modebilledet hos især dem i 30'erne. I ved, den der danske etno-hippi stil med lidt for meget indisk inspiration, perler og besyndelige snit såsom spidse hatte på frakker og asymmetrisk alting.
Munthe + Simonsens look anno slut-90'erne var absolut no-go ugly shit i min gruppe af veninder. Tunikaer, boleroer, veste, perler og broderi på alt, tie dye i jordfarver... med mere. Jeg får det dårligt bare ved tanken. Den slags var på vej ud, men mange har det med mode, som de har det med musik: Det man hørte (og gik i) i gymnasiet vil altid være det bedste.
Intet galt i det, men det er sjovt at lægge mærke til på gaden. Og med de nuværende gymnasiepigers stil kan jeg selv mærke, hvordan min stil afslører min egen alder, og jeg følte mig pludselig fuldstændig distanceret fra mode. Jeg tror aldrig, at jeg bliver moderne igen.
Jeg synes, dette er et indlæg fyldt med gode observationer (ville have kommenteret det før, men er slået i gulvet af sygdom, sorry!)
SvarSletAnyway, jeg er meget enig i, at folks stil ofte topper på et eller andet tidspunkt i deres ungdom, og så holder de ved stilen, til - tja, de bliver gamle. Og at deres stil er meget sigende for deres alder. Midaldrende er tit noget man synligt bliver mere i tøjet end rent kropsligt... Det er muligvis det, der skræmmer mig ved at blive midaldrende - at man skuer tilbage i stedet for at skue fremad, som unge typisk gør.
På et eller andet plan er der dog vel en vis fornuft i det. Man har fundet sin stil og kender sin krop og sine begrænsninger. Der er også det at sige til det, at man på et eller andet tidspunkt begynder at ligne det, de kalder "mutton dressed as lamb", hvis man stadig slavisk følger moden, når man er 50-60-70 år (sætter med vilje aldersbarren højt, for jeg er 40 og jeg er ikke færdig med at tage de bedste tendenser til mig!) Men det er nu stadig fint nok at fornye sig - hvis man vil.....
Jeg havde iøvrigt også en gang sådan nogle lange frakker på. Tænker at det var noget før dig - engang i 80'erne. Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad jeg havde på fødderne, men jeg ville føle mig som en blotter in spe, hvis jeg skulle trække i sådan noget i dag ;-)