søndag den 16. marts 2014

UGLY FASHION - will it come back into style?


Nogle gange er det lige så sjovt at snakke om hvad der er rigtig, rigtig grimt og umoderne som hvad der er smadderflot og happening;)
Jeg har her fundet ti billeder, der repræsenterer noget, som lige nu er ude i kulden og som jeg frygter komme tilbage in style... for det er frygtelig grimt. Men alt bliver moderne igen, siger man jo... suk.

Øverst er det de hvide, shiny, transparent nylonstrømper. De har aldrig gjort noget godt for menig mand. Uha.


Kan I huske alle de toppe i midt 90'erne, der pludselig blev moderne, hvor toppen bestod af et firkantet stykke stof i polyester og hvor en masse snore skulle krydse ryggen? Det var farlig mode og bestemt ikke klædeligt. På billedet herover er toppen endda blevet til en kjole/jumpsuit... gru!


Hele bikinien her er rædderligt, men på en sådan måde at det næsten bliver cool... kun næsten. Hvad jeg dog især håber ALDRIG bliver fashion igen er bikini-bottoms der går så højt op. I forstod det aldrig og stadigvæk ikke!


Makeuppen her var the shit i starten af 90'erne... hvid eller i hvert fald lys øjenskygge helt op til øjenbrynet, der i øvrigt helt skal have en god bue samt shiny, blege læber... Det er så grimt, at jeg har lyst til at lave en temafest, hvor ALLE skal se sådan ud!!!


Den jakke her... den var ligesom fremme på et tidspunkt i Vero Moda-agtige butikker og folk gik i dem, men jeg syntes både dengang og nu, at det er noget af det grimmest man kan iføre sig. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde... for det første skal blazer-agtige ting ikke have korte ærmer. For det andet skal der er ikke være puf på ærmerne. Så er der knapperne, syningerne, lukningen, længden, kigget til maven.... åh, jeg får det dårligt.


Jeg tror desværre allerede bøllehatten er på vej tilbage, så lad os udelukket den fra argumentet... Bukserne er nok mit main issue (og sammen med de grimme sandaler... suk), for lavtaljede vide bukser med håndværkerlommer på lårene og en længde, man går og træder i, bør forsvinde for evigt. På billedet her kan man se trusserne, og hvis der er en anden trend, vi ALDRIG skal tilabge til, så er det den, hvor man tydeligt kan se g-strengen bagtil. 
Dette specifikke look er i øvrigt en omgang white sensation party møder skibuks møder GO AWAY FOREVER!


Der er flere syndere på dette billedet, men øjenbrynene, jeg vil tale om, selvom hatten også er noget af det grelleste, jeg længe har set. Det sorte bånd om halsen er heller ikke min kop te, men det er på vej tilbage - den har jeg spottet nogle gange på det seneste, så den lader vi lige ligge.
Nej, jeg taler om øjenbryn. De der ultratynde, overplukkede øjenbryn, som ikke engang klædte Kate Moss. Læg i øvrigt igen mærke til den lyse øjenskygge og de blege, dog her matte læber. Gys.


Støvlerne her... De er helt usandsylig grimmet. Den lange spidse snude, kitten heels, ultra shiny læder.. og ja, så har du en støvle, der er så umoderne lige nu, som nogen støvle kan være. 


Trompetbukser var det eneste, man gik i min folkeskoleklasse fra 5.klasse-9.klasse, og selvom vidde nederst i bukserne en gang i mellem truer med at komme tilbage, så kommer de forhåbentlig aldrig tilbage i denne form. De er for korte her, men var de længere, så trådte man i dem - loose/loose-situation. Derudover materialet med til at gøre trompeten slasket og alt i alt får man en billig-udseende uklædelig buks, der forhåbentlig får lov at hvile i evig tid på modens evige... marker?


Nederdelen her er noget af det grimmeste, og jeg har en del eksempler på nederdele a la denne, for den var ret moderne i en periode. Egentlig kan man lige så godt bruge en sæk. Gru.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar