I søndags var vi med svigerforældre og svigersøskende i Dyrehaven (Aarhus) samt på Thorsmølle og få en god frokost. Det var rigtig godt. Det kan godt hænne, at jeg laver et indlæg om og med rådyrene, fordi de er så åndssvagt søde og sjove, men det bliver et separat indlæg. Jeg har som altid taget alt for mange billeder:)
Jeg var velklædt til lejligheden (og jeg vidste ikke engang, at vi skulle i Dyrehaven) i passende jagtgrøn jakke med pelskrave. Der var en del byger i søndags, og det føltes rigtignok som efterår, men det var ikke super koldt. Det var faktisk en rigtig god dag at bruge på at hilse på rådyr!
Min grå strik er fra H&Ms herreafdeling, og jeg er simpelthen så glad for den. Jeg var på udkig efter en tynd, nærmest gennemsigtig strik, som stadigvæk ikke var for dyr, og for en gangs skyld både fandt og købte jeg det, jeg rent faktisk ledte efter. Jeg finder aldrig det, jeg leder efter. Til gengæld skulle jeg en tur i herreafdelingen for at finde strikken. Det er vel et halvt års tid siden nu, men jeg har brugt den rigtig meget. Lige nu er der et par "gennemsigtige", tynde strikbluser til salg hos & Other Stories, som holder øje med.
På nederste billede ser I Bjarke og jeg på Thorsmølle. No makeup, men happy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar