lørdag den 16. august 2014

Sidste lørdag - bryllup


Sidste lørdag stod den på sommeren tredje bryllup. Min smukke og dejlige veninde skulle giftes på Stevns, så vi tog den lange tur fra Aarhus til det mest idylliske landsted, man kan forestille sig. 
Jeg har endelig fået overført billeder til computeren, og I får her mit bryllupslook. Jeg var ligesom ved første bryllup min Stine Goya-kjole på, som jeg fandt på Trendsales til en god pris. Denne gang havde jeg løst hår og flade sko. Var blevet advaret om græs og grus og masser af dans, og jeg vidste på forhånd at bruden var i flade sko, så de høje hæle var på forhånd droppet. 
Min veninde tog nogle billeder af mig, før jeg selv gik billedamok. Jeg ser overraskende sød ud, selvom jeg poserer fjollet. Min veninde må være en god fotograf:)

I første omgang er der altså kun billeder af mig, men jeg har lidt lyst til at vise billeder af de tre smukke sommerbrude i et indlæg. Kan jeg tillade mig det uden at spørge dem først eller skal jeg indhente tilladelse... Hvis sidstnævnte får jeg det nok ikke gjort!


 .. Og så tog Bjarke også et par billeder af mig i og efter kirken, hvor jeg havde en blonde-cardigan på... En lille jakke, som bruden og min veninde faktisk i sin tid har givet mig i fødselsdagsgave. Min makeup blev lagt i bilen to minutter før kirken, så den var ret simpel. Mit hår var vasket og føntørret tidligt om morgenen - ellers fik det lov at passe sig selv og efter 5-6 timers bus og bil så det ud, som det - ja, gjorde:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar