Ung og smuk

I tirsdags var jeg i biografen og se den franske film Jeune et Jolie (Ung og Smuk på dansk) instrueret af mesterinstruktøren Francois Ozon (jeg har vist selv kun set Swimming Pool og 8 kvinder), og den var god.

Modellen Marien Vacth fik sin debut som skuespiller, og hun gør det formidabelt som 17-årige Isabelle, der begynder at prostituere sig ved siden af skole og familieliv. Vi følger hende i et år fra hendes 17 års fødselsdag holdt på en sommerferie, hvor hun også har sex for første gang. Her ser hun sig selv udefra og virker ikke særligt imponeret over oplevelsen.

Filmen er en lille film, der tager sig god tid. Filmen tager et farligt emne op på en lidt anden måde end normalt, da prostitution plejer at blive fortalt brutalt og med tragiske skæbner som følge. Her er man faktisk ikke helt sikker på, hvad man skal tænke om Isabelles handlinger. Filmen er lige så smuk som Isabelle. Og man havde givetvis oplevet filmen anderledes, hvis den ikke var fransk.

Ingen er på Isabelles side, da familien endelig opdager hendes nye beskæftigelse. Som seer er man naturligt på Isabelles side, og hun virker hverken flov eller misbrugt. Hun virker alligevel trist gennem hele filmen, og hun har helt sikkert nogle issues - men hvad er normale issues for en 17 årig, og hvad er ikke? 

Isabelle bliver spurgt, "hvorfor?" mange gange. Hun svarer aldrig entydigt. Vi finder ikke rigtig ud af det. Er hun fucked up eller har hun styr på det?  Får det mon konsekvenser for hende i fremtiden? Eller er hendes grænsesøgende adfærd blot ungdommelig eksperimenteren, som på sin vis ikke er værre end det, som hendes kammerater gør til fester? 

Hvornår er noget et frit valg, og hvornår tager man et valg, fordi der er noget galt med én? Er hun den fordomsfri af os alle? Er hun bare en rebel? Eller er hun syg? 

Filmen foreslår, at vi kvinder primært er bange for prostitution, fordi smukke, unge kvinder potentielt er tilgængelige for vores mandlige partnere? Vi er ikke bekymrede for pigerne; vi fordømmer, fordi vi er bange.

Filmen viser dog ikke prostitution på nogen glamourøs måde. De fleste mænd er meget gamle og ikke særligt sympatiske. De har ingen respekt for Isabelle, og det virker i det hele taget grimt og tarveligt. Men et eller andet trækker i Isabelle. And who am I to judge?

Isabelle kommer fra en pæn, borgerlig familie. Veluddannet og kultiveret. Penge nok. Det virker på mange måder almindeligt og hyggeligt hjemme hos hende. Men hun er også fra en skilsmissefamilie, og der er en svigtende far i kulissen, som vi kort, men tydeligt oplever Isabelle føle sig glemt af. 

Den svigtende far... Det er klassisk motiv, ikke?

Vi ved dog som sagt ikke, hvorfor Isabelle gør, hvad hun gør, hvilket som I kan læse gør mine personlige moralske overvejelser til en omgang "på den ene side... på den anden side".

Min veninde var umiddelbart efter filmen ikke helt så imponeret som jeg. Hun synes, at filmen var for lukket om sig selv og føltes lidt for let. Den manglede tyngde, tror jeg, hun syntes. Jeg vil dog anbefale filmen.

Billedet øverst er ikke fra filmen, men fra magasinet Interview. Marine er her fotografet af Juergen Teller.