Chanels kollektioner hver sæson er så store - der er tit 70-80 looks - at der når at være mange forskellige spor. Der må være noget for enhver type Chanel-kunde?
Hvis ikke er til de feminine kjoler eller de meget farverige sæt, så kan det være, at dette mere afslappede suit med bukser og blazer gør det for dig?
Jeg er faktisk ret inspireret af det. Jeg kan godt lide, at det virker så hjemligt, selvom det er et suit. Det virker heller ikke så stift og ubehageligt som et almindeligt suit. Det virker næsten pyjamasagtigt, og dejlig anti-business. Jeg kan lide farverne i vævningen, som giver lidt spil, selvom den overordnede tone er rolig. Hvis jeg skulle gå med suit, så kunne det godt være på denne måde... Jeg synes ikke, at det er så sommeragtigt, men på den anden side, hvis man investerer i Chanel, så er det nok meget godt, at det kan bruges hele året?
Det er ikke det vildeste, Karl Lagerfeld har designet for Chanel, og måske heller ikke det look, man kommer til at huske som det første fra ss15-kollektionen, men det er pænt nok til, at vi tager det med her...
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar