tirsdag den 11. august 2015

Summer Casual on Fanø


Jeg har været tre uger på Fanø, hvor jeg pakkede så lidt tøj med, at jeg til sidst var ved at rive mit eget hår af i frustration over at se mig selv i det samme tøj hele tiden. Okay okay, det er lidt overdrevet, men hold op, det er træls, når man faktisk har så meget tøj i skabet, som jeg har, at man ikke kan klæde sig på til lejligheden, men stadig bare har de samme to trøjer at vælge imellem hele tiden, suk.
Det, jeg vil frem til, med denne indledning, er såmænd bare, at mit tøj her rimelig godt repræsenterer mit look fra de sidste par uger. Jeg havde andre ting med, men den hvide trøje fra H&M og bukserne fra Weekday blev brugt rigtig, rigtig... RIGTIG meget. Jeg er ikke god til kuffertgarderober; jeg får aldrig pakket det, jeg mangler;)
Her er jeg fotograferet af min mor ude ved Pælebjerg-søen. Vi er på cykeltur på en af de få solrige dage midt i juli. Det var en skøn tur.
I får lige et par ekstra billeder af mig fra den dag, fordi... de blev taget. Plus et par andre billeder.

^Der er så smukt ved Pælebjerg.

^Her har jeg smidt trøjen, mens jeg kæmper mig gennem Fanøs junglekrat...

^Vi cykler langs stranden. Jeg cykler bag min mor...

^Der er ikke meget fashion over mit soppe-look. Jeg føler mig ikke lækker, når jeg ser dette billede... Men jeg husker glæden ved havet under sig. Vi badede ikke på denne dag, men Bjarke og jeg havde en badedag i sidste uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar