onsdag den 16. september 2015

Næsten en måned siden...


 Fandt lige de her billeder, der er omkring en måneds tid gammel. Jeg kan faktisk ikke huske, om vi skulle noget? Eller om Bjarke og jeg bare holdt TGIF alene:)
Skjorten/blusen er fra Zara og er ny. Jeg købte den under udsalget, før jeg fandt ud af, hvor stramt det stod til med min økonomi - den var heldigvis billig, så jeg beholdt den. Den er ret sød, synes jeg. Nederdelen er også fra Zara - og skoene også. Tænk bare, et helt Zara-look. Jeg har ellers ikke så meget fra Zara. Den ligger jo ikke i Aarhus. Fragt er 50 kroner, og det afholder mig normalt fra at købe online. Når jeg er i Zara i København, så synes jeg, at der er alt for mange mennesker i butikken. Jeg bliver superirriteret og går igen. 
Alligevel står jeg her i et Zara-outfit. Magic, I guess?

På billedet herunder har Bjarke taget et fint close up af mig i profil. 
Til gengæld kan man se, at jeg stadig kæmper med min hud. Selv med makeup kan jeg ikke dække urenheder, ar og misfarvninger helt, men det ser nu rigtig pænt ud i forhold til mit sædvanlige makeupfrie fjæs... jeg er i det dilemma, at det hjælper rigtig meget med lidt makeup i forhold til min huds umiddelbare udseende, men makeuppen får desværre min hud til efterfølgende at slå endnu mere ud. Jeg vælger derfor at undgå makeup udover til fester og specielle anledninger... men helt ærligt er det nok også fordi jeg ikke gider bruge tid på makeup hver dag.
Og ja, jeg har gået til hudlæge og prøvet diverse cremer, p-piller og antibiotika (sidstnævnte hjalp, men kun mens jeg tog pillerne). Der er en effektiv kur, jeg mangler at prøve, men den har depressive udsving som bivirkning, hvis man har de tendenser i forvejen, så det turde vi ikke kaste os ud i. Anyways, min hud slår stadig ud.


2 kommentarer: