Hun har travlt i øjeblikket, den danske model Frederikke Sofie, der bliver booket til modeserier alle steder. Hun har nu haft billeder i the big 4, som man (nogen?!) siger, nemlig Vogue US, UK, Paris og Italia. Her er det for sidstnævnte i en beautyeditorial med fokus på hår.
Frederikke Sofie har i forvejen smukt krøllet lyst hår, men her har hun fået ekstra hår på mange af billederne og effekten er ret fantastisk. Jeg er især ret vild med billedet øverst, nederst og det, hvor hun ligger på gulvet med fletninger spredt ud.Jeg er også ret vild med, at hun har fået den helt perfekte farve lyseblå øjenskygge, mens man har holdt vipperne rene og afbleget brynene. Der er noget både stærkt og skrøbeligt over looket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar