Her har vi mig fra vores første hele dag i USA. Vi bor i Evanston hos en privatperson, lejet over AirBNB. Det var rigtig godt og billigt og hyggeligt, selvom Evanston er et pænt stykke vej væk fra de sjovere bydele i Chicago, men det gik fint. Togene kører hele natten, og vi boede heldigvis tæt på en station.
Jeg står udenfor vores hus her.
Jeg er i skjorte/bluse fra Zara og bukser fra Weekday. Min rygsæk er også fra Weekday - den kan I kun se stropperne fra. Min taske er fra Bally (svært at se) og skoene fra Marni - begge er købt second hand på Trendsales.
---
Lige nu ser jeg fodbold, men jeg har også siddet og læst om massakren i nat på homonatklubben Pulse i Orlando, hvor en mand foreløbig er ansvarlig for 50 døde, men tallet stiger stadigvæk. Det er forfærdeligt. Tænk, at nogen kan hade folk så meget, at de kan finde på den slags. Jeg ved selvfølgelig ikke nok om grunden. Er det religiøs terror, en hatecrime mod primært homoseksuelle eller begge dele eller mere? Er manden alene ansvarlig eller har der været andre involveret? Det kommer der nok flere svar på senere, og det skal nok også blive en meget politiseret sag.
Lige nu er det bare helt utrolig forfærdeligt for ofrene og de pårørende. Jeg har svært ved at forestille mig den situation, de må stå i, men jeg føler med dem, og jeg håber, at de tilbageværende får al den hjælp, de har brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar