Det er Black Friday - en shoppefest, som jeg ikke kendte til før for nogle får år siden. Det er sjovt, at det også er blevet en ting her i Danmark, når vi ikke fejrer Thanksgiving. Black Friday hænger jo lissom sammen med Thanksgiving. I USA har mange folk fri dag, og Black Friday sparker ligesom julen igang efter Thanksgiving med en masse tilbud til de forburgshungrende masser, der håber på at spare penge og har tid til at handle i dag.
På Twitter i disse dage bliver der diskuteret flittigt, om hvorvidt Black Friday er forbrugssamfundet gone mad og vi skal boycutte "events" som Black Friday... eller om forbrugskritiske anti-Black Friday people er privilegieblinde hyklere, der dømmer de grupper af samfundet med færre penge for hvem, en udsalgsdag er alfaomega, hvis børnene skal have julegaver og man selv skal have nødvendigt grej, mens de forbrugskritiske formegnetlig selv forbruger som alle andre, men bare ikke behøver at vente på udsalg, fordi de er har penge nok. Og så er der metafolkene, der diskuterer diskussionen.
Jeg er træt af at skulle have en holdning til Black Friday. Altså at skulle have en holdning til det etiske i en dag som denne og en holdning til hvordan andre mennesker opfører sig i dag.
Jeg har faktisk kigget mange af de reklamemails, jeg får fra diverse butikker og brands, igennem en ekstra gang i denne uge pga Black Friday for at se, om der var noget på tilbud, jeg stod og manglede, eller nogle ideer til julegaver, som jeg lige så godt kunne købe på tilbud,men jeg er ikke rigtig faldet over noget must-have og jeg mistede hurtigt overblikket. Jeg har aldrig været god til udsalg. Bliver egentlig lidt stresset over at skulle slå til nu eller aldrig. Jeg elsker på den ene side at få nye ting og et godt tilbud er bestemt dejligt, men jeg er også forbrugsbevidst og bryder mig ikke om at få ting, som jeg ikke har brug for. Jeg kan ikke lide ressourcespild, så ubrugte ting ærgrer mig, men jeg kan heller ikke bare smide ting ud, jeg ikke bruger, for det er endnu værre ressourcespild... Der er mange ting, som jeg foretrækker at købe brugt, fordi får så pokkers god samvittighed over brug-behold-eller-giv-videre-kulturen. Og så vidner brugte ting om et levet liv og noget historie.
En anden måde at tolke Black Friday i en dansk kontekst kunne jo være - en bytur i sort festtøj? Og her er der måske inspiration at hente hos Isabel Marant. Lidt 80er tackiness made 10er cool? Isabel Marant laver tøj i en stil, der ikke forandrer sig alt for meget fra sæson til sæson uden at blive kedeligt. Tøjet er klædeligt, rart at have på og kan bruges til hverdag og fest (måske er denne sorte læderkjole ikke så hverdagsagtigt, men normalt...). Det er et godt mærke, hvis vi skal være en smule forbrugsfornuftige. Dog må man sige som modefan, at det er svært at forsvare køb af nyt tøj, når de fleste af os har nok i forvejen, og det er så nemt at finde fint brugt tøj. Tænk over det eller lad være, men hvis I mindre ammende end mig (!), så håber jeg, at I fester max igennem i weekenden i et festligt get-up!
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET













Ingen kommentarer:
Send en kommentar