Det er fredag og derfor skal i da se en lille partykjole fra Celine.
Under Hedi Slimanes lederskab er Celine gået fra at være den selvstændige, modne, men moderne og cool kvindes go-to-brand til at appellere til groupies og cool-edge party girls. Næste sæson har Hedi godt nok fundet på at lave noget Parisisk bourgeoisie-mode, men i denne sæson har han altså bare fortsat, hvor han slap hos Saint Laurent.
Jeg glemmer da også hele tiden, at det er Celine, når jeg kigger på hans tøj. Det skal jeg jo nok vænne mig til, mens Loewe og Bottega Veneta formegentlig er de mærker, hvor de ofte omtalte "Phoebe dough" vil lande (For de uindviede - penge, som kunder normalt brugte på varer fra Celine designet af Phoebe Philo, vil jo nu skulle blive brugt hos andre brands, der appellerer til samme kunde. Men hvem gør det, spørger eksperterne sig selv om). Sådan er det. Moden skifter og brands ændrer sig og får nye typer kunder.
Her er det en kjole, som tidligere ville have appelleret til mig, men jeg er blevet gammel (!), jeg er blevet mor, så jeg går aldrig ud mere. De små sorte kjoler med glitter har jeg altså ikke så meget brug for. Jeg kan nu godt lide stilen på billeder.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar