Viser opslag med etiketten 1920's. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 1920's. Vis alle opslag

fredag den 10. juli 2015

TV: Miss Fisher's Murder Mysteries - with awesome 1920s fashion


Jeg har i de sidste par uger set rigtig meget Miss Fisher's Murder Mysteries på Netflix. Det er en australsk tv-serie, der følger den frigjorte overklassekvinde Miss Phryne Fisher i 1920'ernes Melbourne, når hun som detektiv i samarbejde med ( et ofte modvilligt) politi i byen. Hun får hjælp af sin stuepige, chauffører og en butler, mens hun flirter sig gennem livet i fantastiske gevanter. Mordgåderne er sommetider ganske sjove, men jeg ser den nu mest for underholdende karakterer og især for de fantastiske kostumer. Jeg er på forhånd fortabt i 1920'erne mode, og her får jeg alt, hvad hjertet begærer. Miss Phryne Fisher er altid upåklageligt påklædt og ikke bange for at overdresse. Hun skifter tøj flere gange i hvert afsnit, og hun er heller ikke bange for at gå undercover, så hun kan få lov at tage sig ud som pilot/cirkusprinsesse/instruktør/danser m.m.

Jeg har fundet en del billeder på nettet til indlægget her, men hendes awesome style får man nu den bedste fornemmelse af ved at se serien. Der er i hvert fald mange flere mindeværdige looks end dem, jeg her med. Uha, jeg ville gerne være en millionøse i 1920'erne, når jeg ser Phryne's garderobe (hende skøre navn udtales Frajni). Phryne er også dejligt selvsikker, frembrusende, flirtende, fordomsfri og livsnydende - hun har mange kvaliteter, som jeg sætter pris på hos en tv-heltinde. Men igen - tøjet. Uha tøjet!!!
(Jeg har set, at tøjet bliver udstillet i Australien - det er også flot).

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 11. januar 2014

Weimar style


Jeg er lige nu vildt begejstret for denne type 1920'er look med smoke eyes, tynde, optegnede øjenbryn og røde læber samt kort hår og hvad der ellers følger med 20'er looket. Billedet her er fra en modeserie i tysk Vogue inspireret af den tyske danser Anita Berber. Monocellen var hendes yndlingsaccessory:)

Mit besættelse består mest i, at jeg sidder og tegner den ene dame efter den anden med dette look... uden anden grund end jeg godt kan lide udtrykket... og småkeder mig i regnvejret.

mandag den 23. januar 2012

Daga is the flapper


Jeg synes, at Daga Ziober lige skal have lov at demonstrere, hvordan man gør den moderigtige 1920'er stil too cool for school. Her poserer hun for tysk Vogue i en modeserie, der viser mange af foråret mest festlige 1920'er inspirerede kjoler. Jeg sukker højt og drømmer mig ind i verden, hvor jeg ikke ejer andet end den slags kjoler.



Forårstendens: Den Moderne Gatsby

 Alberta Ferretti, Bottega Veneta, Calvin Klein og Marc Jacobs

Jeg har rambled' on and on hele efteråret om 1920'er inspirerede kjoler, at jeg allerede føler, at det er en gammel tendens. Men! Jeg er stadig vild med 1920'erne. Mange af disse kjoler er helt fantastiske. Snittet er perfekt til fest. Det er elegant og festligt, men det strammer ikke og er lige til at danse og drikke i hele natten.
Nogle har tolket 1920'erne løst og andre stramt.
Jeg glæder mig til masser af flotte kjoler hele foråret og sommeren. Jeg går ud fra, at også de gode highstreet forretninger laver nogle gode versioner. Jeg har en Vero Moda-kjole fra 2005 i et 1920'er snit, som jeg stadig bruger jævnligt. Den er velsagtens min mest benyttede festkjole og så fin.

 Gucci, Dries Van Noten, Oscar de la Renta og Chanel

 Ohne Titel, Just Cavalli, Jill Stuart og Etro

Roberto Cavalli, Ralph Lauren, Matthew Williamson og Gucci

torsdag den 10. november 2011

High street flappers


Jeg er besat af 1920'erne og Den Store Gatsby-stilen, I know (i øvrigt, læs bogen, for den er awesome!!!), men nu får I lige nogle bud på en kjole i den stil fra lidt forskellige high street forretninger.
Det er ikke fordi der er så mange derude. Endnu.  Øverst er det Asos. Anden række er også asos. I sidste række er første kjole fra Nelly, men de to andre er fra Topshop. 
Jeg ved ikke, om jeg er helt overbevist af kjolerne. Jeg svinger lidt. Det handler om at finde en kjole, der først og fremmest er smuk. Det handler ikke om udklædning!


onsdag den 9. november 2011

Charleston on my mind


Jeg glæder mig sindssygt meget til forårets Charleston trend. Jeg er ligelad med årstiden. Jeg vil bare dykke ned i 1920'erne lige nu samt drikke mint juleps non stop. Her er nogle af de kollektioner, der har ladet sig inspirere af Den Store Gatsby og moden fra jazztiden. 

Øverst er det Etro, der eksperimenterer med tribal og etnoprints sammen med den smukke 1920'er silhouet. Læg mærke til kjolelængderne og det lave tyngdepunkt. Jeg er så klar på at få taljerne ned igen. 


Her er det vintagemærket Imitation Of Christ, som i øvrigt holdt et meget utraditionelt modeshow ved at afholde et bryllup samtidig. Et rigtigt bryllup, vel at mærke. Til at starte med blev Lydia Hearst og hendes mand gift. Derudover gik de ned af catwalken efterfulgt af modellerne/gæsterne (I don't know?). 
Mange af kjolerne var autentiske kjoler fra 1920'erne, som jeg er helt betaget af. Hold da op, hvor er de flotte.


Philosophy tænkte også i Charleston-tanker. Selv skoene er tro mod tiden og har lave hæle med en rem. Meget pæne. Der var subtile art deco prints på kjolerne. Kjolelængderne er lidt længere end hos fx Etro. Jeg ved ikke, om snittet begrænser sig udelukkende til 1920'erne, men lige meget hvad, så kan jeg sagtens se mig selv have en fest i en Philosophy kjole. Så skal man bare have fat i et cigaretrør og lidt fjerboa, non?


Sidst men ikke mindst, Ralph Lauren. Det amerikanske designikon viste ikke kun festtøj, men valgte også at lade sig inspirere af 1920'erne i hverdagstøjet. Det falder dog ikke lige så meget i min smag som festtøjet, så vi nøjes med kjolerne fra den sidste del af RLs show. Det er nemlig festerne - dansen, musikken, drikkevarerne, tobakken - jeg føler mig draget mod. Fine kjoler af silke med pailetter og perler! 
Jeg må snart holde den temafest, jeg altid går og vrøvler om. Desværre er temafester ikke så populære blandt mange af mine venner, men altså, mint juleps og jazz. Det kan ikke gå helt galt.