Viser opslag med etiketten Tom Craig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tom Craig. Vis alle opslag

mandag den 20. april 2015

Kend din modefotograf L: Tom Craig


Tom Craig er min fotograf nummer 50 i min "Kend din modefotograf"-serie, men han er bedre end top 50. Han er kendt for stemningsfulde billeder fra smukke locations rundt om i verden, ofte i blødt lys sent på dagen med lange skygger og masser af varme. Billederne fører tankerne hen på en særlig livsstil og livsnydelse, der giver stof til drømme og fantasi, men de har alligevel hjemme i virkeligheden. Modellerne er afslappede og stylingen er anvendelig.
Han har primært fotograferet til engelsk Vogue med afstikkere til russisk Vogue og senest Porter Magazine.
Øverst har vi Malgosia Bela.

^Arizona Muse

^Lily Donaldson

^Angela Lindvall

^Kasia Struss

^Karen Elson

^Ruby Jean Wilson

^Dree Hemingway

^Eniko Mihalik

^Stella Tennant

mandag den 27. juni 2011

Old money








Dree Hemingway spiller hovedrollen i denne editorial i junis udgave Vogue UK, som mine forældre havde med hjem til mig fra England. De var på ferie derorvre i slutningen af Maj. Magasinet er fyldt med modeserier med nogle de største modeller lige nu: Arizona Muse, Lindsey Wixson, Guinevere Van Seenus og Raquel Zimmermann. Fotograferet af de største fotografer: Patrick Demarchelier, Robin Derrick, Paolo Reversi og Josh Olins. Det er så lækkert med sådan et blad. Man kan se billederne på nettes, bevares, men det er lækkert at sidde med de fysiske sider i hånden. Perfekt opløsning og klare farver.

Min favorit er dog denne smukke modeserie fotograferet af Tom Craig. Jeg kan godt lide, at den forsøger at fange drømmen om livet med old money. Meget classy, underspillet og dog luksuriøst hele vejen igennem. Der er selvfølgelig swimmingpool, stalde med heste, masser af hunde, golfbane og sportsvogn. Der er lys og rent. Der er grønt og der er sol. Og der er familie. Og så er der Dree Hemingway med aristokratisk ynde og høje kindben. Der går lige ind. Drømme drømme drømme....