lørdag den 13. juni 2009

modeluner



Billedet er fra i går, hvor jeg skulle gå til fest i regnvejr. Jeg syntes, det var fedt, at jeg kunne sammesætte en - hvad kan man sige - tropicana farvepallet til dansk grimgråt møgvejr!

Modeluner:
Arghhh.... Jeg har ganske vist lavet en modeblog, men synes samtidig at modeblogs er lidt fesne... Jeg distancerer mig fra dem samtidig med, at jeg i så fald ville være temmelig dobbeltmoralsk. Jeg har det som så mange andre ambivalent med mode. Det klinger ikke ligefrem af intelligent interesse. Men alligevel - hvorfor ikke?
Men måske er jeg forvirret, fordi der i mode tit og ofte er funky tendenser, som er in og out i et hidssigt tempo, og hvor det hele er så fjollet - når alle lige pludselig falder i svime over et mærke, en trend, et produkt på samme tid, så lemmingeeffekten er slående. Men altså, jeg synes det er sjovt at følge med i min egen garderobeudvikling, så derfor min blog - tror jeg? Og jeg er magasinjunkie og kan ikke lade være med at tjekke andre blogs ud på nettet? Lige dele opslugt, fascineret og med rynket næse og indvendinger.

Hvad rynker jeg næse af? Huller i jeans! Ser det godt ud? Såmænd, det er rockin'. Det bliver bare ikke mig, der klemmer mig ned i et forvaskede jeans med huller i a la Balmain (hvis smadrede bukser i øvrigt sælges for omtrent 15000kr (en slik!), og som er blevet kopieret af alle high street butikker, så det lige nu nærmest er svært at finde bukser UDEN huller i). Det er al for meget en dille i en tid, hvor 90'erne dyrkes igen (og fx en anden hypet desiger Alexander Wang kalder sine tasker Brenda og Donna). De hullede jeans er over det hele - hvor sejt er det lige, at alle piger på strøget lige pludselig er blevet rå og grungede? I blogosfæren går de helt ampk, og de fleste har stolt været i gang med saksen (og kommer med guides til, hvordan DU laver de perfekte Balmain-huller!). Bloggerne hylder den "rå" stil. Råt er godt, synes at være mantraet, der derfor også byder på bikerboots, læderjakker og veste. Jeg er ikke uenig - jeg har en læderjakke, som jeg fandt i min mors skab - en drengejakke størrelse 8 fra 80'erne, som jeg har gået i hele vinteren og følt mig noget så rå, bevares!
Jeg synes imidlertid, at det hurtigt bliver lidt træls at se på en ellers friseret fashionista med hullede bukser - tydeligvis kun fordi det er moderne, idet hun er så langt fra rock'n'roll, som man kan komme og sikkert ville have gået med babydollkjoler, hvis det havde været the shit i denne sæson. Hun har vel ligesom alle andre set modellen Erin Wasson og tænkt, at hun så lækkert trashy ud (hvilket hun gør - hun er lækker), og så kopieret hendes stil. For Erin Wasson er et stilikon, som derfor kopieres - ligesom Alice Dellal, Lou Doillon, Mary-Kate Olsen og Chloë Sevigny som alle har vist sig i smadret og trevlet tøj!
Lige nu er fashionistaen i øvrigt langsomt på vej væk fra de ituskårne bukserne (selvom de små afklippede shorts er hotte hertil somme - sammen med bensmykker!!!) - nu synes hun, at moderedaktøren fra amerikansk Elle - Kate Lanphear, som blandt modefolk ophøjes til det hotteste hotte på vor jord, er stilikonet over alle andre. Kate L er kendt for sin askeblonde korthårsfrisure, blazere, strammere silhouet end i flere år, mørkt tøj og crazy stilletter. Lige nu har den danske fashionista derfor foruden de hullede jeans -eller bløde pailletbukser også en off white bluse på fra Cos, et stort statementsmykke på (eller måske en lang kæde med et peace-tegn som vedhæng - den er set MANGE steder), en herreblazer og sorte Acne-kilehæle med snørrebånd og peeptoe. Blonden og bustieren er ligeledes hot!
Det ser såmænd lækkert ud og i sammenligning er mine tøjvalg knapt så lækre, men nede på jorden og tilpasset et su-venligt budget. Jeg har ikke råd til at følge alle modeluner, men prøver sådan set også at undgå det, for det er lidt kedeligt at ligne alle andre. Det er vel i grunden derfor, at man interesserer sig mode og stil i første omgang? (haha, overjeget (metajeget?) må grine. Anna, mon fille, du ligner rimelig meget alle andre!!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar