Fanø er dejlig, selvom jeg kæmper mod både forkølelse og en hyperaktiv mor, der powerfrekventerer gallerier, butikker og andet lir på den idylliske lille vadehavsø. Som ægte fannik kender hun øen ind og ud og mere til - en viden hun gerne vil overføre til mit lille snottede hoved. Jeg har indtil videre klaret mig igennem med cola og kodimagnyler og har tilmed undgået at lave en teenager af de grimme (der hvor man ikke længere opfører sig som en voksen, dannet 24-årig, men råber og skriger hysterisk af sine forældre som en vred 15-årig, der føler sig åh så misforstået). For her ER faktisk noget så skønt - vandet, luften, roen - mine forældre bor desuden i et 300 år gammelt stråtækt dukkehus (høje mennesker vil give mig ret!!), der er så yndigt, at det ikke føles virkeligt. Mine midt-i-90'erne år gamle bedsteforældre kigger forbi og drikker drinks til 23.30, og jeg bliver passet og fodret og behandlet som en prinsesse. Nu er der kaffe på kanden, og jeg vil ned og flade ud i en lænestol med en bog og et stykke chokolade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar