onsdag den 8. juli 2009

Berlin: No one on the corner got swagga like us













Min kæreste og jeg er egentlig på vej her til Kreutzberg, hvor vi skal mødes med to venner, der bor der i sommerferien. Men vi er også lidt vild med hotellet, så vi fjollefotograferer lidt rundt omkring - måske fordi vi ellers aldrig bor på hotel og sikkert heller ikke kommer til det igen de næste mange år. Ikke et fire½ stjernet hotel som dette. Mange billederne er sjove, men I må nøjes med et par billeder, hvor man til gengæld tydeligt ser vores swag. Det er vel en modeblog;)

Jeg har min yndlingsblazer på, som jeg så desværre mister i Berlin. I det mindste har jeg billeder af mig med den - jeg nåede kun at have den i en uge. Den havde ellers potentiale til at bo på mig. Det er surt, at hedde Kurt, goddamnit!

Min kæreste har styr på stilen, selvom han ifølge ham selv for længst er stået af moderæset og aldrig kan styre sig, hvis han først går i gang med en hidssig omgang fashion hate. Der var dengang, hvor han boede i København og gav den gas i Krystalgade, gik til fashion fester og kindskyssede med de feterede dj's. Nu studerer han i Århus og køber sjældent tøj. Jeg synes stadig, at han er hip, tjekket, smart, cool, læks og lige i øjet! Øverst har han sin MoMa t-shirt på og shorts fra Vibskov samt sine nye Nike sneakers. På de næste billeder har han en fantastisk strik på med hjerter, som hans mor har strikket. Ikke dårligt, ikke dårligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar