Jeg så første gang Shingai Shoniwa, dengang Anja Pihl Overby styrede det fænomenale Musikprogrammet på DR2. Anja Pihl anbefalede The Noisettes første album og viste lidt af videoen til Don't Give Up. Fuck, hun var sej, tænkte jeg. Jeg gik ud og købte pladen umiddelbart efter, selvom der var andre plader, der rent musikalsk stod højere på ønskelisten. Jeg kan nu godt lide pladen (som ellers i Gaffa kun fik 1 stjerne af Leonora Christina Skov, hvilket jeg stadig er mobset over - begrundelsen var blandt andet, at den lesbiske kampvægter Beth Ditto fra The Gossip sang bedre... Hvad fandet har det med The Noisettes at gøre? Og det er vist en smagssag! Pladen er muligvis ikke en evig klassiker, men den fortjener ikke at blive sablet ned med én stjerne! Ps. Leonora valgte senere at give danske Aura seks stjerner... Quoi????? (Aura er sammen med Pernille Rosendahl og Nephew blandt de mest irriterende musikere i Danmark, som jeg drømmer om at sende ud på en øde ø, hvor de kan pine hinanden i stedet for os andre) pps. kan i øvrigt godt lide Leonora Christina Skovs boganmeldelser, men der har hun også et fagligt grundlag). Shingai har en soulet stemme, men musikken er mest rock, og den kombination er ret cool. Det bliver visse steder på pladen lidt skingert, men der er et par lækre sange og et par hits med nerve iblandt. Har ikke hørt deres nye plade - det skulle være lidt anderledes. Men lige meget hvad, så gad jeg godt med til en koncert, for jeg tror, at Shingai er for vild. Hun er lækker og har det ene mere crazy og cool outfit på efter det andet, og så har hun attitude. Det er en brandsvedig kombi. Der findes i øvrigt mange flere billeder derude af Shingai, som overgår mit lille udvalg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar