fredag den 10. juli 2009

Panthera tigris







Jeg har en ting for tigere, hvorfor jeg snart må få mig en tiger-t-shirt a la den på billedet. Med en stram nederdel eller højtalede bukser kunne det se godt ud!

Jeg var sammen med min veninde igår, hvor vi kom til at tale om Aladdin, som vi så sammen for ikke så lang tid siden. Jasmin er cool, Aladdin er lækker, men bedst af alt - Jasmin har en kæletiger. Det er beyond fantastisk. Jeg er af uransagelige grunde ekset med tigere. Meget!

En af de største læseoplevelser sidste sommer må have været Life of Pi (Pi's Liv) af Yann Martel, hvor hovedpersonen Pi (Piscine Molitor Patel - Pi er opkaldt efter en kendt svimming pool i Frankrig, men i skolen bliver han kaldt for pissing, så han forkorter det til Pi) efter et skibsforlis ender i en redningsbåd med en zebra, en orangutang, en hyæne og endeligt den 450 kg tunge bengalske tiger Richard Parker. De er alle dyr fra den zoologiske have, som Pis familie har ejet i Indien. Nu er dyrene solgt til USA, mens familien vil til Canada og skabe et nyt liv. Sådan går det ikke og nu handler det om overlevelse og hvem der befinder sig hvor i fødekæden. Et art venskab opstår mellem Pi og Richard Parker, men med en vis distance - tigere er trods alt kattefamiliens største og stærkeste dyr, som man ikke kan tæmme. Aldrig. Hvad der mere sker, bør man som læser selv finde ud af. Der er flere twist undervejs. Den behandler også temaer som religion samt fortæller en masse om zoologisk have, som jeg åd råt. Den er en pageturner og kræver ikke meget mere end en dag i liggestolen eller på stranden. Den vandt i øvrigt Man Booker prisen i 2002 bare lige for at slå et slag for dens litterære kvaliteter!

Og under Cannes festivalen annoncerede Ang Lee, at han ville instruere filmversion. Det kunne blive vældig spændende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar