Både med Moloko og solo er Róisín Murphy helt og aldeles fabolous - og så har jeg haft den fornøjelse at se hende spille i store Vega i forbindelse med hendes første soloalbum. Hun kom over en time for sent i gang, så benene var allerede begyndt at værke og humøret var faldet et par grader, men da hun gik på forsvandt alle fysiske smerter og man blev med et suget ind i hendes fantastiske verden. Hun er fuldstændig hypnotiserende at være i lokale med og alle som en - drenge som piger, kvinder som mænd blev storforelsket i hende i løbet af koncerten. Sexet og majestætisk og legende, er hun. Hun skiftede tøj flere gange - mere og mere utrolige kreationer, hvor hun sluttede af i et stramt farvestrålende catsuit, der fik alle til at gyse af fryd. Hun begyndte koncerten i et kostume, der konnoterede Charles Dickens Scrooge, som hun fuldendte med arrogant attitude, skumle blikke og karrikerede bevægelser. Da hun smed kappen trådte hun med et ind i nyt univers, og sådan fortsatte hun med at lege med forskellige identiteter koncerten igennem.
Jeg elsker afgjort hendes musik på grund af så meget andet end hende, men hun er samtidig en entertainer af rang, således at min koncertmakker i sin tid egentlig ikke brød sig om musikken alligevel slugte hende råt aog bagefter var solgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar