mandag den 31. august 2009

Med penge følger ansvar



Vil I høre min logik? Bukser og hat er fra Gina Tricot. Blev enig med mig selv om, at ingen kan leve uden sorte, smalle jeans. Har ingen (kun et par super low ultra mega low low lavtaljede bukser. Perfekte hvis man vil fremvise sin orange thong, men det gør jeg ikke så meget i for tiden!) Og disse kostede kun (!) 230 kr og passer perfekt. Blev derefter enig med mig selv om, at hatten var et must - jeg har villet have en lignede hat i laaaang tid. Ganske vist i sort, men var det ikke noget med at grå var det nye sort i år? Whatev... jeg kan godt lide gråt. Og hatten var fin. Og kostede 99kr. Den skulle med, basta!
Og skjorten... genbrug. Eller vintage, som man siger i disse dage. Billig. Flot. God kvalitet. Formegentlig ikke andre i byen, der tuller rundt med den. Måtte have den. Og den er tilmed total hip: ( a la jeg har læst modebladenes "10 tendenser dette efterår" og "10 ting, du bare skal have i din garderobe" og den slags. Altså hip!) den har skulderindlæg, den er metallic, den er 80'er og lidt maskulin yet still feminine. Et fund, siger jeg, et fund (plus genbrugstøj, der passer? En sjælden oplevelse for mig. Det måtte være et tegn!)
Støvlerne... ganske vist ikke dem, jeg havde kig på, men heldigvis endnu dyrere (suk!). De var til gengæld det sidste par. I forretningen var en anden kunde ved at falde i svime, da jeg prøver støvlerne. De er ALT for smarte. Dem vil hun have til sin datter. Det er desværre sidste par. Æv, hun ærgrer sig. Datteren bruger heldigvis en større størrelse, så ingen kattekamp i denne omgang - i stedet befaler hun mig at købe dem. De er alt for skønne, siger hun. Og damen er ældre end mig. Jeg respekterer de ældre. Plus jeg solgt. De er perfekte. Og det var sidste par. Så må man godt, må man ikke?
Puha, nu skal jeg spare resten af måneden. Igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar