tirsdag den 13. september 2011

Hvis jeg skulle til Golden Globes...

 ... og jeg var en Hollywood Starlet, der kunne vælge og vrage blandt kjoledesignerne, så ville jeg overveje om jeg skulle lege prinsesse i en af disse kjoler fra efterårskollektionerne.

Det handler altid så meget om trends. Jeg tænkte, at det nogen gange er okay bare at ville se på pæne kjoler.
Her er det først Badgley Mischka, der glitrer og glimter.

Jenny Packham er blevet et stort hit i år. Ikke nok med at de elsker hende i Gossip Girl. The artist formerly known as Kate Middleton, nu Princess Catherine, er også vild med Jenny Packham. Jeg synger med i heppekoret.

Elie Saab er også en hollywood yndling. Scarlett Johansson kan rigtig godt lide Elie Saab. De er også et god match. Sexet, old hollywood. På med den røde læbestift!

Jason Wu er venner med Diane Kruger, så hun viser sig jævnligt i en af hans smukke kjoler. Jeg håber på masser af stjerner, der vælger Wu til fx Golden Globes... Jeg ved godt, at der er lang tid til... oh well...

 Monique Lhullier er også populær i Hollywood. Jeg er vild med disse fire meget, meget smukke kjoler.

Endnu en Hollwyood-yndling er britiske Marchesa, der i efteråret har været inspireret af den victorianske stil. Med lidt småændringer kan jeg godt se disse kjoler giver genlyd til et award show. Jeg er særligt vild med den røde og den sorte.

Naeem Khan laver flotte kjoler og så er stilen ikke helt så almindelig til de amerikanske prisfester, så e nkjole fra Khan vil helt sikkert vække opsigt. Jeg er vild med dem.

Oscar de la Renta. Så er der Manhattan Princess written all over. Vi ved alle, at Carrie elskede Oscar. Han er glad for det med kjoler og de vil særligt klæde stjernerne +30 år!

Zac Posen er kendt for at være en lige så stor diva, som man forestiller sig kvinderne i hans kjoler må være. Til gengæld kan ingen tage fra ham, at han ved hvordan man skærer en kjole til en særlig anledning.

Sidste kjolekunstner i denne omgang er ingen ringere end Christian Siriano, som vandt Project Runways fjerde sæson. Det er helt positivt at se, at det faktisk godt kan lykkes at skabe en navn, selvom man bliver kendt via et realityprogram... Siriano er ikke nogen designgud, men han ved, hvordan man skaber rober med drama.

Mmmm... er det ikke dejligt at se på kjoler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar