Siri Hustvedt er blandt mine yndlingsforfattere, og jeg har netop læst hendes seneste roman Sommeren Uden Mænd.
Siri Hustvedt er gift med den lige så berømte forfatter Paul Auster og sammen har de datteren, Sophie, der er musiker og skuespiller.
I Siris nyeste bog er fortælleren en kvinde, Mia, på 55 år, der lige er blevet forladt af sin mand gennem 30 år, der har besluttet sig for, at de skal holde en pause. "Pausen" er selvfølgelige en ung forskningskollega, som Boris har forelsket sig i.
Efter en uges indlæggelse på psykiatrisk afdeling (ja, "pausen" gør hende tosset), tager Mia til Bonden, en lille by på landet, hvor hendes mor bor, for at komme væk fra New York. Her skal hun undervise en flok teenagere i poesi, men møder også moderens gamle veninder samt naboen Lola, der har småbørn og en aggressiv mand. Mias datter og lillesøster kommer også på besøg, så derfor ender det med at blive et portræt af kvinder fra forskellige generationer. Meget velskrevet og interessant.
Det er også et fint billede af et forhold, der går i stykker efter 30 år. Det er ikke så enkelt at gå hver til sit, selvom manden har svigtet noget så grusomt, fordi man er efterhånden er hinandens andet jeg.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget af historien, som er inspireret af Siris eget liv. Hendes bøger plejer at være researchet ned til mindste detalje og hvor de seneste to romaner har haft mænd som protagonister - hendholdsvis en kunsthistoriker og en psykiater, så er hovedpersonen i denne bog en kvinde, der sagtens kunne være Siri selv: Midt i 50'erne, digter, New Yorker, gift gennem 30 år og mor til en datter, der forsøger sig med skuespillet og er fantastisk smuk. Bogen er dog spundet på en måde, hvor det formegentlige er lige dele virkelighed og fiktion, for den bliver bundet sammen til sidst, som kun romaner gør.
Jeg kan virkelig anbefale romanen. Den var hurtigt læst, en lille klog bog, som er godt skrevet og holder læseren fanget. Den har også givet mig fornyet læselyst. Jeg har ikke læst så mange bøger på det sidste, som jeg plejer. Nu er jeg gået i gang med Tea Obrehts The Tigers Wife, som indtil videre er lovende.
Læser I? Og hvad? Jeg elsker gode anbefalinger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar