Så er vi nået til London Fashion Week, som i mange år har været den mindst interessante af de fire store internationale modeuger, men som i de seneste sæsoner er blevet the hippest of hip: Masser af seje designere som blandt andre Mary Katrantzou, Peter Pilotto, Jonanthan Saunders, Erdem og Christopher Kane fylder ugen ud med smukke modeshows foruden etablerede navne som Matthew Williamson, Mulberry og selvfølgelig Burberry Prorsum.
Designer Christopher Bailey har virkelig fået Burberry op blandt de allerstørste og mest feterede modehuse i verden. I hans kollektioner fokuseres der på en moderne tilgang til den klassiske britiske mode. Der er altid masser af overtøj, og en vinterkollektion består rent faktisk af varmt tøj, der passer til nordens kulde. Til gengæld føler jeg ikke, at denne kollektion bidrager med meget nyt til Burberry-universet (der er selvfølgelig de seje handsker), og ugleprintet, der præger hele kollektionen er ikke lige mig. Jeg synes, at uglen har været overeksponeret i de senere år og printet får mig til at tænke på en Topshop Unique-kollektion, hvilket ikke burde ske. Der er pæne ting i mellem, bevares, men der er andre kollektioner, der har begejstret mig væsentligt mere indtil videre.
Til gengæld synes, at jeg finalen var fin. Modellerne holdt paraplyerne i vejret for at skygge for sne... Fantasi og realisme i et fint mix. Og front row var fyldt med stilede kvinder, så det må have været en oplevelse at overvære.
^Christopher Bailey omringet af modeller fra sin AW 2013/2013-kollektion for Burberry Prorsum.
billeder: tfs, garance doré
Ingen kommentarer:
Send en kommentar