Karl Lagerfeld har kastet sin kærlighed på skuespilleren Laura Neiva, der var inviteret til Chanels modeshow i vinter. Mange forvekslede hende i første ombæring med Freja Beha, da hun sad på første række, så hun fik lidt ekstra opmærksomhed på den konto. Den unge skuespiller er helt utrolig pæn, så jeg blev nødt til at google hende.
Chanel er god til at knytte deres brand til unge, smukke it-piger, der får fri adgang til Chanels arkiv og derfor promoverer Chanel til alle de medieopdækkede events, som de deltager i. Andre Chanel-piger tæller Clemence Poesy, Alexa Chung, Vanessa Paradis, Diane Kruger, Caroline Sieber og Leigh Lezark. Alle piger som man ikke har kunne undgå i modebladene i de sidste par år.
Tror I Laura Neiva blive ny it-pige? Lad os se lidt flere billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar