onsdag den 2. maj 2012

Yves Saint Laurent ss 2012




Jeg er ret vild med Stefano Pilatis andensidste kollektion for YSL - altså denne sæsons kollektion. Meget smuk.
Stilen er som sådan ikke mig. Den ville hverken passe til min personlighed, min livsstil eller min kropstype. Hvis jeg var ældre, højere og arbejdede for en større privat virksomhed, var et A-menneske, boede rent og minímalistisk.. samt havde penge i overflod, jamen, så helt sikkert.
Selvom kollektionen ikke lige passer ind min egen stil, så er den stadig meget inspirerende. Tyk silke er altid fantastisk, farvepalletten er meget dragende, mens de slanke silhoutter er meget sexede og sofistikerede. Det hjælper selvfølgelig også, at makeuppen og håret er bad ass. Tilbageskrevet hår a la wet look, afblegede bryn, sorte øjne og mørkerøde læber. Frækt. Skoene er to die for, men dem har jeg også skrevet om før.

Yves Saints Laurent var manden bag le smoking til kvinden, så det androgyne, selvsikre og enkle har altid været en del af YSLs DNA. Det synes jeg, at Stefano Pilati fortolker på fineste vis her. Til gengæld synes jeg også godt, at man kan se, at Stefano Pilati vil kunne passe godt ind hos Giorgio Armani. Han rygtes at skulle overtage Giorgio Armanis rolle, når sidstnævnte går på pension.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar