onsdag den 19. september 2012

Backstage billeder fra London Fashion Week


I dag begyndte modeugen i Milano, så lad os få nogle backstagebilleder fra London. Det er ikke alle, som jeg har kunne finde billeder af. 
Øverst er det Acne, som jeg gætter på, at man mange danske modepiger tjekker ud. Det er svært at komme i tanke om et mere populært mærke i norden de senere år. Jeg er ikke selv en Acne-pige. Der er dog mange sjove og fine detaljer i kollektionen. Og skoene er som altid meget opfindsomme.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Der var ikke meget nyt under solen hos Burberry Prorsum, men det var smukt og lækkert og umidskendeligt Burberry. Silke, metallic, juvelfarver... Masser af trenchcoats - korte, lange, meget korte. Andre jakker. Feminint. Pænt. Og skoene var med kilehæl. Så forsvinder den trend nok ikke helt endnu....


Erdem er blevet et stort navn efter at Kate Middleton er begyndt at gå i hans kjoler. Jeg har været vild med ham i flere år, men denne kollektion hører ikke til mine favoritter. Men yndigt er det, og hvis man var society girl, så kunne man nok finde en kjole eller to hos ham.


Jeg kan huske engang, hvor Matthew Williamson var hottere end hot, og alle damebladene skrev om ham og hans design konstant. Redaktricerne på moderedaktionerne ville alle have en silketop fra mærket, og Sienna Miller var hans yndige muse. 
Hvad skete der mon? Blev han bare irrelevant, og det var det? Jeg ved det ikke. Jeg kigger hans kollektion i gennem hver sæson, men så glemmer jeg ham lidt igen. Hans stil er ikke rigtig mig. Denne passede nok bedre ind i starten af 00'erne, hvor boho og shabby chic car smart i Danmark.


Preen er vendt hjem til London efter flere års visninger i New York. Preen laver sjældent dårlige kollektioner. Også denne er god. Og de sko der er seje.


Jonathan Saunders er en af de nyere, men populære engelske designere. Hans kollektioner er friske, farveringe og feminie... De to outfits her er ret cool. Om end jeg drømmer om de kan blive mit nye fancy nattøj næste år:)


Mary Katrantzou er en stjerne i London. Hun er for sej. I år er hun blevet inspireret af pengesedler og frimærker, og det fungerer sgu meget godt i hænderne på Katrantzou. Hun er fantastisk til print. Og alt frimærkeprintet ryger lige i hjerte på mig, da jeg er henholdsvis datter og søster til to meget ihærdige frimærkesamlere. Super super sej kollektion.


Heste, jaa... Faktisk ligner stoffet lidt noget gammelt sengetøj, jeg havde, dengang jeg som lille var hestepige... Det er Giles, der står bag kollektionen. Hans shows er altid spektakulære, sexede såvel som fjollede, og modellerne seje. Men hvad der lige er sket med Hanne Gaby Odieles ben her, ved jeg ikke?



Jeg kunne kun finde "halve billeder" fra Mulberry. Det var en utrolig pretty og sej kollektion. Jeg kan godt lide Mulberrys univers. De kan andet end at lave tasker!


Peter Pilotto er endnu en af nye unge stjerner i London, som trækker niveauet op og gør modeugen lidt sjovere. Jeg er helt vild med deres snit og vilde mønstre. Det er bare helt vildt sejt og pænt!


Christopher Kane har valgt de lyse pasteller og delikate materialer til at lave sin sommerkollektion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar