fredag den 7. september 2012

Bella Heathcote


Filmen Dark Shadows af Tim Burton er virkelig æstetisk velfungerende med en lækker blanding af 1800-tallets gotiske romantik og 1970'er kitch. Man kommer virkelig til at tænke på Guccis efterårskollektion flere gange. Dialogen er campy og teatralsk, til tider for meget, til tider virkelig morsom. Det er langt fra Tim Burtons bedste film, men overordnet er den seværdig. Johnny Depp er en 200 år gammel vampyr, men også de andre roller er besat af klasseskuepillere. Jeg kendte dem alle fra andre film. Undtagen Bella Heathcote, der spiller Johnny Depps one true love (ja, hun snaver med Johnny Depp. det er ikke alle 24-årige, der får lov til til at prøve det).

Og det er hende vi her skal koncentrere os lidt om. Så må vi se på billeder fra filmen en anden dag. Bella Heathcote er noget så yndig. Hun minder mig en smule om den autralske model Abbey Lee blandet med en anden model, Malgosia Bella. Hun har et yndigt, uskyldig dukkeansigt. Hendes stemme er ret lækker, lidt dyb samt smørblød. I filmen taler hun amerikansk, men faktisk er Bella australier. 

Næste film hun er med i er en Brad Pitt-film, Killing Them Softly, og så får vi hende også at se i et drama om et ungt rock band i 1960'erne, der prøver at slå igennem. 

I sidste måned var hun derfor på forsiden af australsk Vogue. Lad os se lidt flere billeder. Åh, jeg synes virkelig hun er yndig. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar