mandag den 10. september 2012

Moonrise Kingdom


Bjarke og jeg har i dag været til forpremiere på filmen Moonrise Kingdom af Wes Andersson. Vi er begge vilde med hans tidligere film, så det var en must-see film uanset anmeldelser. Den er dog blevet taget godt imod i udlandet, så jeg gætter på, at den også får fine anmeldelser i Danmark. 

Hans film er lidt en smagssag. De er super quirky, stiliserede og fyldt med skæve karaterer, der alle aspirerer til at være The Original Hipster. Hans måde at filme på, vinklerne, farverne, billedkompositionerne, kostumerne, rekvisitterne og hans instruktion af skuespillerne er stort set den samme for alle hans film. Jeg er sikker på, at stilen er anstrengende for nogen, men kræs for andre.

Anyways, vi er tilbage 1965, hvor forældreløse Sam er på spejderlejr, mens problembarnet Suzy hjemme holder øje med alt omkring sig med sin kikkert. Det viser sig, at de to unge mennesker har skrevet breve til hinanden og i hemmeligheden aftalt at løbe væk sammen. Udover Sam og Suzy møder vi også Suzys forældre (Bill Murray og Frances McDormand), spejderlederen (Edward Norton), politimanden (Bruce Willis), social services (Tilda Swinton) og et par andre skæve typer...

 Moonrise Kingsom er helt utrolig fin. Jeg elsker billederne og detaljerne. Den skæve humor. Naiviteten. Den er nostalgisk drømmende, og man får både lyst til at tage til Rhode Island, være helt ung igen og lege spejder. Samt læse skæv fantasy litteratur, høre Francoise Hardy på en bærbar grammonfon og gå med knæstrømper. Og selvfølgelig stikke af hjemmefra.

Til trods for fantastiske skuespillere, så er skuespillet i filmen ikke noget at råbe hurra for. De fleste karakterer er sympatiske og underholdende, men der er ikke så meget kød på dem. Ingen skal gøre så meget. Ikke under Wes Anderssons instruktion. Til tider er ideologen spot on, andre gange lidt for for kejtet.

De to hovedroller spilles af to unge mennesker, hvor drengen, Jared Gilman, til trods for søde stunder undervejs desværre ikke er overbevisende filmen igennem. Pigen Kara Hayward ligner til gengæld én, som vi får masser at se til i fremtiden. Hun var god. 
Varme anbefalinger herfra.

































Ingen kommentarer:

Send en kommentar