onsdag den 6. februar 2013

Vogue UK: How we shop now


Kvinden på billederne er Emily Sheffield. Hun arbejder for Vogue UK (og er i øvrigt den engelske førstedame Samantha Camerons søster) og har i Vogue UK february skrevet en længere artikel, om hvordan vi shopper i dag efter nogle år med finanskrise. 

Lad os se på nogle af pointerne!

Emily starter artiklen med at beskrive hendes eget forhold til shopping. 
Hun er splittet mellem et gammeldags begær efter nye, fine ting og et behov for at bruge færre penge. Artikler i aviser omkring den økonomiske krise har gjort hende bange. I en periode kunne hun slet ikke beslutte sig for at købe noget som helst. Hun kunne heller ikke beslutte sig for en ny strategi i forhold til nyindkøb. 

Jeg kender det personligt godt: hvis man kun har råd til én ting, hvad skal man så vælge ud af alle de millioner ting, som man har lyst til/brug for? Hvilke kriterier bør gøre sig gældende? To billige ting eller én lidt dyrere? Basistøj eller sjovt tøj? Nye sko eller nye bukser?

Emily ender med at købe et par Prada-sko. De taler til både fornuft (??!) og følelse, da de er guddommeligt smukke og vil være et langtidsholdbart samlerobjekt. Hun er stadig i tvivl om indkøbet - hvor meget af hendes garderobe passer de mon egentlig til?, men beslutter sig om ikke andet for, at langtidsholdbarhed er det vigtigste kriterium. Ikke prisen. 

Prada aw12

Anita Borzyszkowska, freelance modekonsulent, sætter opfindsomhed over pris og sæsonens tendenser.  
Hun fortæller, at når man er over 30 år, så har man den fordel, at man allerede har en god garderobe med skønne ting, som man altid kan vænne tilbage til sæson efter sæson. Hun synes samtidig, at det er dovent og dumt at udskifte hele ens look hver sæson. 
Før hun køber noget, skal tingen virkelig arbejde for at forføre hende. Det betyder ofte, at tingen er meget dyr, men hun køber færre ting end før finanskrisen. 
Hendes sidste køb var en kjole fra mærket Sacai. Hun finder desinget originalt, og en kjole derfra får hendes hjerte til at slå hurtigere.

Sacai ss13
Amanda Ferry, event organizer for Rose Productions, har en lidt anden strategi. Hun undgår de vilde ting og bygger i stedet langsomt sin garderobe op med klassisk kvalitetsdesign. Hun går efter simple ting, som kan holde forevigt hvis passet godt på. Hun nævner som eksempler bukser fra Céline og en blazer fra Stella McCartney.
Hun køber blog et par ting hver sæson og impulsshopper ikke længere. Hun køber ikke længere tendensprægede ting og holder sig fra high street butikker.
Hun shopper efter ting, hun har brug for, ikke hvad hun har lyst til
Det er kun på ferier, at hun tillader lidt sjov på shoppeturen. Her kigger hun på markeder og billigere lokale butikker. 
I sit arbejde har hun brug for en del festkjoler, men hun fortæller, at hun er god til at genbruge. Hun har en sort, enkel kjole fra McQueen, son hun bruger igen og igen med forskellige accessories.

Celine ss13
Francoise Tessier, indkøber hos Browns, fortæller, at deres kunder efter 2008 er blevet meget mere selektive kunder. De går efter ting, som både kan bruges i løbet af dagen og om aftenen. De er ikke så vilde i deres køb længere. De holder sig derudover fra at købe de mest genkendelige items fra kampagner og catwalks. De vil gerne have smukt tøj, men tøjet må ikke kunne identificeres med en bestemt sæson. 
Hendes top tip: Make every item work!

Blogger Emma Elwin i klassiske, langtidsholdbare  items
Judd Crane, Womens Wear Director for Selfidges, fortæller, at kunderne er blevet mere tålmodige i forhold til at vente på de helt rigtige varer. Særligt de rigtig dyre. Der er større efterspørgsel på skræddersyede ting og limited kollektioner. De tænker sig mere om. Less is more. 

Carmen Kass i Vogue Paris 2006 - stilen holder stadig.
Silvia Agrestino, account director for Spring Studios, fortæller, at hendes tøj er en investering i hendes karriere. Hun køber luksusmærker for at være præsentabel, og holder sig omvendt fra hurtige trends, uholdbare materialer og dårligt håndværk. Hun køber få, men dyre basisvarer som fx  en Céline taske og en Max & Co frakke. Hun er også blevet mere kreativ. Hun er for nylig blevet afhængig af skræddersyede bukser af stoffer, som hun selv finder. 

Max & Co frakker

Modellen Jacquetta Wheeler er i det hele taget begyndt at redesigne sit ældre tøj i stedet for at købe nyt. Hun fortæller, at hun har fået sat for i en Marni-frakke, så den nu er varmere. Hun har også fået sat silkefor i en blomstret Galliano-kjole, som hun aldrig har fået brugt, fordi den var for gennemsigtig. Hun har også fået lavet en jagtjakke, og fikset et par sko. På den måde sparer hun penge, som hun så kan bruge på andre ting.
Wheeler fortæller nemlig, at hun en gang i mellem forkæler sig selv med Miu Miu toppe med tryk og noget skræddersyet fra Stella McCartney. 

Jacquetta Wheeler fotograferet af Steven Meisel for Vogue Italia
Alicia Waite, freelance journalist på 26 år, genbruger og genopfrisker. Hun finder et par gamle jeans og justerer lommer, tilfører nitter og klipper huller i dem, så de føles som et nyindkøb. For de penge, hun sparer på den slags "forbedringer", køber hun én ny ting hver sæson, som skal kunne bruges til alt. 
Waite ændrede sit shoppemønster et par år inde i finanskrisen. Alt det tendensprægede tøj lå i en bunke og samlede støv. Prints, som hun troede, at hun ville elske, blev aldrig brugt. Hun solgte det hele på eBay og for pengene købte hun en £400 dyr The Kooples pea coat, som hun til gengæld har gået med konstant i 2 år.
Sidste år købte hun et par Chloé Susan boots til £800, i efteråret blev det til et par støvler fra Balenciaga i modellen Apron, og denne sæson regner hun med at købe en bomber jacket fra Filles A Papa. 
Hun bruger det samme som før, men nu køber hun ting, som kun kan bruge for evigt... eller som ikke taber så meget i værdi, så hun vil kunne sælge det for en god pris, hvis hun beslutter sig for det. 

Balenciaga Apron Boots
Emily Weiss opsummerer til sidst sine egne (nye) regler:
1) Pris er ikke et parameter for holdbarhed. Trends holder ikke. ej heller gør sæsonens key items samt top-til-tå looks. 
2) Whistles laver de bedste hvide t-shirts. Joseph er bedst til hverdags-tailored tøj. Nøje udvalgt vintage holder altid. Dyre investeringer bør planlægges nøje. Impulsshopping bør elemineres - især under udsalg, hvor man ofte kommer hjem med de forkerte størrelser.
3) Meget af ens gamle tøj kan med fordel sendes til skrædder for at blive justeret, strammet ind eller repareret.
4) Når man tvinger sig selv til at kigge sit skab ordentligt igennem, finder man som regel gode ting, som kan re-styles og bruges på gentagne nye sjove måder.

Hun opsummerer også andres gode råd til hende:
a) Køb kun nyt, hver gang du sælger ti ting på eBay
b) Købe statement-strik for at tilføre din garderobe drama
c) Større forsigtighed, mindre impulsshopping, mere udskillelse, mere reinvention. 
d) Køb en billig garderobestang og rediger i din garderobe hver sæson samt planlæg indkøb af hullerne.
e) Invester i fine smykker
d) Gå på jagt efter billige klassikere på fx theoutnet.com eller i luksusgenbrug.

Emily Sheffield slutter af med, at hun endnu ikke ved, hvordan hun skal vælge mellem en Preen nederdel eller et par Céline sko denne sæson?

Preen ss13
Kilde: Vogue UK Februar 2013


2 kommentarer:

  1. Jeg læste også den artikel, fordi jeg synes, at emnet var godt. Jeg må dog indrømme, at jeg hurtigt blev lidt træt af og sur på den, fordi den virkede utroværdig. Selvfølgelig er vinklen Hvordan vi shopper og ikke Hvordan vi shopper smart / billigt / bedre, men præmissen er ligesom, at vi skal shoppe bedre og bruge færre penge på det. Og så sidder jeg med den der sure damebladssmag i munden og tænker, at her er bare endnu en artikel pakket ind som gode råd, men i virkeligheden handler den bare om rige damer, der køber en Celine-taske mindre pr. sæson....

    Jeg var lidt skuffet. Men det er nok også derfor, jeg ikke er så glad for Vogue generelt....

    Mvh
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette.

      Jeg er både enig med dig og det modsatte:)

      Ja, når de stakkels damer i Vogue skal spare, så handler det om at købe én Céline taske i stedet for to... Og for at spare, får de deres bukser skræddersyet til £200 i stedet for at købe et par bukser fra Stella McCartney til £900. Det er en anden verden.

      På den anden side kan jeg mærkelig nok godt relatere til deres tanker alligevel... Mine shoppevaner har også ændret sig med en smallere økonomi. Jeg kan godt oversætte en Céline-taske med et par sko fra Zara.. Jeg tænker også mere langsigtet. Jeg har ikke råd til at hurtige trends eller besværligt tøj. Jeg har også brug for nogle regler for mig selv, så jeg kan tillade mig at købe nyt en gang imellem uden at gå bankerot.

      Modsat dig elsker jeg Vogue. Jeg kan godt lide at læse om folk, der har råd til det søde liv - modsat mig. Jeg køber Vogue for at drømme mig ind i en anden verden. Jeg foretrækker high end mode i blade, fordi det inspirerer mig mere og tager mig væk en stund til en anden verden.
      Jeg gider almindeligvis ikke modeblade, der handler om almindelige mennesker og deres almindelige (og dødssyge) forhold til mode (der kan man læse blogs;)). Jeg bruger ikke blade som indkøbskataloger og for mange billeder af Vila og Topshop-tøj irriterer mig bare.
      Jeg vil ikke spejles. Jeg vil forføres!

      Men der er magasiner og artikler til enhver smag. Heldigvis:)

      Slet