The Fashion Pack er betegnelsen for de stilikoner, vi ikke rigtig ved, hvad laver. De er ikke rigtig kendte, men hvis man som jeg ofte tjekker street style blogs, begynder man at kunne genkende deres ansigter. De arbejder i modebranchen, men er de stylister, redaktører, journalister, muser, professionelle jetsettere, socialites, bloggere, fotografer... We don't always know. Det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at de klæder sig over the top, dyrt og bliver fotograferet tit. Især til modeugerne.
Nogle af dem har god stil, andre har en stil, der er mere speciel end køn.
Lad os se lidt på dem.
Øverst har vi australske Christine Centenera. Hun er stylist og arbejder for Vogue Australia.
Så har vi Aurora Sansone og Yasmin Sewell. Aurora - det er sejt navn. Hvad laver hun. Hvis jeg googler hende, står der stylist og fashion editor for Vogue Japan. Yasmin Sewell er en modekonsulent?!
Så har vi tyrkiske Ece Sukan. Hun er også en stylist/moderedaktør.. Bum bum. Hun var editor-at-large for Vogue Tyrkiet, men jeg ved ikke helt, hvad hun laver nu?
Miroslava Duma er en petite russisk socialite, der lige nu er freelance modejournalist, men tidligere har arbejdet for den russiske version af Harper's Bazaar. En rigtig street style favorit. Ved siden af har vi Caroline Sieber, der er celebrity stylist og blandt andet har Emma Watson som kunde. Hun er selv Chanel ambassadør og ses derfor ofte i mærket.
For nogle år siden var Kate Lanphear det hotteste stilikon for bloggere i Danmark. Hun findes stadig og har stadig sin signaturfrisure, en platinblond pixie. Hendes stil er rå og androgyn. Hun er moderedaktør for T Magazine - et magasin, der følger med New York Times Magazine.
Julia Sarr Jamois med den store afro er moderedaktør for Wonderland Magazine, mens italienske Giovanna Battaglia er moderedaktør og stylist og arbejder tit for W Magazine.
Russiske Anya Ziourova er fashion director for både Tatler og Allure i Rusland.
Taylor Tomasi-Hill arbejder for Moda Operandi, mens Natalie Joos blogger, stylist og casting agent.
Ada Kokosar er endnu en stylist og modekonsulent, som man ser igen og igen til modeugerne. Jeg stødte først på navnet, da Anywho-pigerne skrev på deres blog, at hun var en af deres yndlingsstylister. Og at hun havde god stil.
Hanneli er blogger og model. Elena Perminova er gift med en russisk millardær og er venner med alle de andre russiske modepiger. Jeg tror ikke, at hun har et arbejde? Måske er hun lidt model?
Shala Monrogue er creative director for Garage Magazine. Hun er caribisk, og Shala er endnu et godt navn!
Catherine Baba er stylist, en australier i Paris, et modeikon. Ursina Gyrsi er også stylist.
Caroline Issa er moderedaktør for Tank Magazine.
Elisa Nalin er ...tada... stylist. Russiske Ulyana Sergeenko er designer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar